Mig og angst

Jeg vil tro, at angst er verdens mest udbredte folkesygdom. Vi har det nemlig alle sammen på et eller andet niveau.

Heldigvis er flertallet ikke ramt af angst, der er direkte debiliterende. Ikke desto mindre er der mange, som er.

Jeg inklusiv.

Ikke så meget mere, men det har været slemt. Rigtigt slemt faktisk.

Så slemt at jeg on and off har været ude af stand til at klare en almindelig dagligdag med arbejde, faste mødetider og så videre.

Hvor mit daglige energiniveau lige præcist rækkede til at bestille pizza online og se de samme serier på repeat.

Angst er en enormt magtfuld følelse, der kan være tæt på umulig at håndtere. Derfor har det også taget mig lang tid at lære, hvordan man tackler den forbandede dæmon. For det er nøjagtigt, hvad angst er.

Jeg har ikke altid været ramt af angst,

men jeg har nok alligevel været disponeret for det siden, jeg var helt lille. Jeg er altid blevet kaldt for hypokonder.

Jeg husker en episode for efterhånden mange år siden. Jeg har ikke været mere end 10-11 år gammel.

Mine forældre var på Fanø (en lille ferieø ud fra Esbjerg) til et aftenarrangement, og jeg var alene hjemme med en halvtredser til pizza og fjernsynet for mig selv.

Et setup jeg i øvrigt altid har været begejstret for.

Nå, men for at gøre en relativ kort historie helt kort, ender jeg med at ringe til mine forældre i en tilstand af panisk angst som følge af min stensikre overbevisning, at jeg har fået grøn stær, som i øvrigt er en ret ubehagelig øjensygdom.

Mine forældre måtte halse hjem fra Fanø, da jeg i telefonrøret lød som en knægt på dødens rand. Det endte selvfølgelig med at være min hjernes pure opspind. Jeg havde ikke grøn stær.

Crisis averted.

Denne oplevelse var der flere af i løbet af min barndom, men ikke med jævne nok mellemrum til at det var et problem.

Det var først, da jeg mistede min søster,

at angsten viste sit sande ansigt.

Det var i 2012, en iskold og tilsneet februaraften, som ironisk nok var Valentinsdag.

Min søster, som altid har døjet med psykisk sygdom, tog sit liv med et pilleglas og et glas vand.

Jeg var tilfældigvis i nærheden af hendes lejlighed, da min mor ringede og sagde til mig, at jeg var nødt til at tage om til Julie. Den var helt galt, men hun kunne ikke sige mere. Hun vidste ikke mere end det.

Jeg fløj afsted på min cykel.

Da jeg nåede frem, var der allerede en ambulancevogn parkeret. Jeg stormede op på tredje sal, hvor ambulancefolket i samme sekund, som jeg trådte ind ad døren, nærmest råbte mig i hovedet, at hun var død.

I en tilstand af gråd og panik, ringede jeg med det samme til mine forældre for at fortælle den ubegribelige virkelighed.

Jeg måtte ligeledes ringe og bringe den nye virkelighed til min storebror, som allerede var på vej ind til lejligheden.

Det var ubeskriveligt hårdt at være budbringer ved siden af den lammende ulykkelighed, jeg pludselig stod i.

Nå, men det var startskuddet

på et ubehageligt og tvunget partnerskab med angsten.

Navnligt i perioden lige efter Julie’s død, var der perioder, hvor jeg havde lyst til at give efter selvmedlidenheden og grave mig ned i et hul.

Jeg endte dog med at holde hovedet oppe så vidt muligt, da det blot ville gøre familiens nye situation endnu sværere, hvis jeg skulle til at være et nyt problem for familien.

Jeg følte faktisk, at det gik forbavsende godt, situationen taget i betragtning. Trods mit helhjertede forsøg på at røvtackle ulykkeligheden over at miste min kære søster, viste angsten sig fra andre sider, som var ganske uhåndgribelige.

Jeg vidste jo godt, at jeg var uendeligt trist over situationen, hvorfor det undrede mig, at min mentale styrke syntes mere og mere svækket.

Angsten viste sig i form af bekymringer døgnet rundt på min hjernes angstmotorvej.

Og det var altså i sjette gear. Og rigeligt med hestekræfter under motorhjelmen, skulle jeg hilse at sige.

Fordi døden nu var så tæt på livet,

var det gået op for mig, at jeg ikke var udødelig. Før hendes død havde jeg altid levet i en naiv tro om, at jeg var udødelig.

Egentligt tror jeg, at det er meget normalt, men i hvert fald var denne naive overbevisning opløst med ét.

Den uhåndgribelige angst gjorde, at jeg var bange for at cykle på arbejde.

Min hjerne ville ikke lade være med at tænke i baner a la “i dag er der gode chancer for, at du bliver mast under en lastbil i en højresvingsulykke”.

Helt almindelige og uskyldige hverdagsaktiviteter var pludseligt blevet til overlevelsesture, hvor min hjerne var i højeste beredskab.

Enormt drænende. Og enormt destruktivt.

For når hjernen er i dette “Fight or Flight Mode“, har den svært ved at fokusere på noget som helst andet.

Fra nervøsitet til overbevisning

Bekymringerne var dog peanuts i forhold til der, hvor angsten var på vej hen. Fordelen ved bekymringer er nemlig, at intet er sikkert. Bekymringer er nemlig endnu ikke realiseret.

Det er en anden historie, når man lider af svær hypokondri.

For det gjorde jeg.

Den milde hypokondri jeg altid har været disponeret for, var blevet til et hårdkogt mareridt.

Det er enormt svært at beskrive hypokondri for mennesker, der ikke har prøvet det på egen krop og sjæl. Det er umuligt at sætte sig ind i.

Af den grund tager de fleste mennesker det heller ikke seriøst:

“Styr dig nu lige”. “Slap af, du fejler jo ikke noget”.

Prøv du lige at være 100% overbevist om, at du har mavekræft og så få at vide, at du bare lige skal slappe lidt af.

You’re not really helping, dude!

Og sådan har jeg haft det on and off lige siden 2012.

Der er helt sikkert stadig sygdomme derude, jeg har til gode at overbevise mig selv om, jeg har, men efterhånden har min indre doktor diagnosticeret mig med en nærmest komisk lang række af modbydelige sygdomme.

Og det vilde er, at selv efter jeg har været igennem 20 sygdomme, der har vist sig at være mit eget sinds værk, kan jeg uden problemer overbevise mig selv om, at der er noget nyt galt igen og igen.

At lære at leve med angst

Det var nogenlunde så kortfattet, jeg kunne gøre rede for, hvordan mig og angst har drevet gæk med hinanden.

Inden vi bevæger os videre i teksten, vil jeg gerne lige lufte et par helt generelle ord om angst.

Selvom jeg i overskriften lover en guide, der kan få angsten til at forsvinde, er der en virkelighed, der er vigtig at huske på.

For mens kampen mod angst helt bestemt kan vindes, er det klogest at forberede sig på, at denne kamp skal tages igen og igen.

Hjernens uendeligt komplekse kemiske struktur gør nemlig, at du aldrig kan vide, hvornår dit outlook pludselig ændrer sig.

Du kan gå fra at være på kongens balkon til den hjemløses kloak fra den ene dag til den anden.

Og når det sker, er det vigtigt, at du husker hvilke redskaber, du skal bruge for at finde ud af kloaksystemet.

Jeg har ikke knækket koden til angst,

men jeg vil påstå, at jeg har fået ret godt styr på, hvordan du holder hjernens software modstandsdygtig overfor denne virus.

Og det vil jeg gerne dele med dig. Det har i hvert fald hjulpet mig.

Identificer angstens rod

Der findes en lang række forskellige angsttyper.

For mit vedkommende har det været overdreven og vedvarende bekymring og hypokondri (sygdomsangst), hvor sidstnævnte ofte har ført til dødsangst.

Men det kan også være social angst, socialfobi, eksamensangst, posttraumastisk stress og så videre. Du kan finde en liste her, der giver et samlet overblik.

Uanset angsttypen du døjer med, findes der som regel en forklaring på den.

Det er også derfor, at mange vælger at gå til psykolog, da det er langt nemmere at tackle angsten, når man har givet den et navn. Det er ligesom ordsproget:

Når først bjørnen har fået et navn, er den ikke så farlig.

Uden etikette på angsten har hjernen for vane at køre i ring og hele tiden komme med nye ‘spændende’ teorier. Og det fører blot til endnu mere stress.

Men hvordan?

I kampen mod angst kan det være udfordrende at finde frem til årsagen. Det kan strække sig helt tilbage til en episode i din barndom. Det kan være noget, du har oplevet, som kun din underbevidsthed har registreret.

Du kan gøre et forsøg selv ved at granske din tilværelse og skabe et overblik over oplevelser, begivenheder og så videre, der har påvirket dig på den ene eller anden måde.

Det kræver en hel del analytisk arbejde, og det er ikke altid lige nemt. Er du ikke i stand til at identificere angstens rod selv, er det dog en god idé at tale med en psykolog.

I den forbindelse vil jeg lige minde om, at der absolut intet er i vejen med at gå til psykolog. Det har længe været et tabu, men det forholder sig altså ikke sådan i dag.

Kognitiv terapi

I forhold til angst bør medicin være den allersidste udvej.

Medicin gør nemlig kun én ting, og det er at undertrykke nervesystemet. Det er den lette udvej, som i sidste ende vil have konsekvenser på den ene eller anden måde.

I psykiatriens verden er medicin desværre stadig lægernes foretrukne hjælpemiddel. Heldigvis anvendes der også andre metoder, som potentielt set har en lang bedre effekt.

En af de bedste metoder er kognitiv terapi.

Hvis du er i tvivl om, hvad kognitiv terapi er, bør du se følgende video.

Grundlæggende handler kognitiv terapi om at bruge den rationelle del af hjernen til at eliminere negative tanker.

På den måde er det langt nemmere at få et positivt outlook, da dine handlinger baserer sig på fornuft frem for irrationelle følelser.

Jeg har praktiseret kognitiv terapi med mig selv i lidt mere end et par år. Det er for mit vedkommende det klart bedste redskab til at slippe af med angsten.

Lad mig give et hurtigt eksempel.

Når jeg rammes af overbevisningen om, at jeg har en eller anden forfærdelig sygdom, stopper jeg et øjeblik op ved aktivt at anvende kognitiv terapi.

Jeg indleder en dialog med mig selv.

“Joen, hvor mange gange har du før været af denne overbevisning? Er det 10, 20 eller 50 gange?”

“Ja, det er i hvert fald mere end 20 gange.”

“Javel, og hvordan er det endt alle 20 gange?”

“Mjaa, det har jo altid vist sig, at jeg ikke fejlede noget alligevel.”

“Okay så. Er der så ikke god grund til at tro, at det blot er sindet, der igen igen driver gæk med dig?”

“Jo, det er det jo nok.”

Ved at have denne dialog med mig selv, skubber jeg den emotionelle Joen til side. Det er ikke hver gang, at den indre dialog bærer frugt, men ofte forsvinder den lurende angst med ét.

Det er en øvelse, der tager tid at mestre.

Når du indleder kognitiv terapi, vil den emotionelle del af hjerne som regel have det klare overtag. Derfor er det vigtigt at gøre den indre dialog til en vedvarende øvelse, da du kun vil blive bedre til at kontrollere følelserne.

Motion

Bortset fra kognitiv terapi er motion den suverænt mest effektive måde at minimere angsten.

Jeg ved godt, at du godt ved det.

Alle ved, at motion er godt for krop og sind. Men alligevel er det langt de færreste, der aktivt og vedvarende gør noget ved det.

Motion er nemlig angstens kryptonit.

I disse moderne tider er angst et hastigt voksende problem, og det har det været det de sidste godt hundrede år.

Den primære årsag er, at civilisationen har gjort tilværelsen alt for behagelig og problemfri.

Vi kan leve et helt liv i vores sofa med evig underholdning på fladskærmen, og når vi er sultne, smutter vi bare lige ned i Fakta og handler ind. Og ofte for penge vi har fået af staten.

Denne udvikling er gået alt for hurtig, til at hjernen har kunnet følge med. Vores hjerne er nemlig ikke meget anderledes i dag, end den var for 3000 år siden.

Og for 3000 år siden var angst en særdeles vigtig egenskab, da reel fare konstant lurede, hvad end det var sultne løver, krige med bue og pil eller den daglige kamp for at få mad på bordet.

Med andre ord var vores forfædre i gang fra den lyse morgen til den mørke nat. Der var ikke plads til pjat og pjank, underholdning og fornøjelse.

Civilisationens virkelighed er endnu ikke slået ind på lystavlen og der går sikkert flere hundrede år, før reptilhjernen mindskes til en størrelse, hvor angsten ikke er så dominerende.

Realiteten er nemlig den, at angsten grundlæggende er en menneskelig egenskab, som vi ikke længere har brug for på samme niveau. Derfor er det ofte også ubegrundet, når vi føler de negative følelser, som vi gør.

Det gør det dog ikke mindre ubehageligt.

I forlængelse af min egen påpegelse af vigtigheden af motion, kan jeg henvise til følgende graf, som er en opgørelse over de mest effektive behandlinger af depression.

Jeg ved godt, at depression ikke er en direkte oversættelse af angst, men det er tæt på. Angst fører nemlig gerne til depression, hvorfor grafen er særdeles relevant.

Som du kan se øverst i højre hjørne er motion både mest populære og mest effektive behandling.

Andre effektive metoder mod angst

Man kan argumentere for, at det ikke er specielt overraskende, at motion er den bedste og mest populære måde at bekæmpe angst.

Tager vi til gengæld et bredere kig på førnævnte graf, er der nogle interessante imellem, som ikke er voldsomt udbredt.

Meditation

Jovist, er meditation blevet et udbredt redskab til øget mental velvære, men det er stadig ikke på et niveau, hvor der er en mainstream konsensus om, at meditation har et reelt afkast.

For meditation er ikke bare hokus pokus a la clairvoyance med en gammel dame, tarokkort og en gennemsigtig magisk kugle.

Meditation, praktiseret over en længere periode, har en lang række reelle fordele, som giver angst kamp til stregen.

AsapSCIENCE har lavet den mest brugervenlige beskrivelse af, hvor kraftfuld meditation egentligt er.

Jeg har endnu ikke selv mestret meditation. Af en eller anden grund har jeg svært ved at holde skruen i vandet på daglig basis.

Det er selvfølgelig noget, jeg arbejder på, for hver gang jeg har kørt 3-4 dages daglig meditation, har det haft en mærkbar effekt. Man rammes af en ro, hvor angsten er langt nemmere at håndtere.

Når jeg mediterer, bruger jeg den populære Headspace app, som du garanteret allerede kender.

Det er 10 minutter om dagen, hvor du guides igennem af en behagelig stemme.

Det er ret overkommeligt, hvorfor jeg ikke helt forstår mit manglende engagement.

Oh well.

Leg og spil udenfor

En af de mest undervurderede metoder til at bekæmpe angst er via leg og spil.

Og det kan jo være mange ting. Egentligt handler det om at finde en hobby, som du virkeligt nyder.

Det kan være golf, petanque, dueskydning, whatever!

Der er tusindvis af muligheder. Så længe det er noget, du holder af, er det godkendt.

Jeg er blevet stor tilhænger af at kaste med Aerobie, som er en sjovere udgave af den klassiske frisbee, da du kan kaste ufatteligt langt.

Det betyder så også, at jeg har det med at smide den væk. Heldigvis koster den ikke mere end godt 100 kroner på Coolstuff.

Aerobie er særligt velegnet til parker og strande. Vær dog opmærksom på at den ikke flyder i vand.

Nå, men anyways, idéen med leg og spil er, at du kobler af. Du distancerer dig helt automatisk fra de negative tankesæt, hvor det positive afkast ikke kun er mens, du leger. Også efterfølgende har jeg mere ro i sindet.

Hold dig fra stimulanser

Jeg ved godt, det lyder hårdt. Stimulanser er jo alt det gode i livet!?

Men lige så rare følelser stimulanser kan give, lige så meget ødelæggelse kan de medføre. Og det hersker der nul tvivl om.

Stimulanserne du skal holde dig fra er følgende:

• Koffein
• Aspartam
• Alkohol
• Raffineret sukker
• Cigaretter
• Marihuana (og stoffer som kokain, ecstacy o.l.)

Jeg siger ikke, du skal droppe disse stimulanser forevigt. Du kan nøjes med en uge til at starte med.

For mit vedkommende viste det sig nemlig, at flere af ovenstående stimulanser har en voldsomt dårlig effekt på mig.

Ved at holde mig en uge fra stimulanserne var det nemmere for mig at identificere, hvilke af dem der påvirker mig negativt i så høj grad, at glæden simpelthen ikke opvejes.

De værste stimulanser for Joen (mig) var koffein og aspartam.

Uden sammenligning faktisk.

Jeg har længe været storforbruger af Pepsi Max, som indeholder store mængder koffein og aspartam.

Det er jeg ikke længere. Faktisk har jeg droppet sodavand fuldstændig, da det ikke kun er koffein, men aspartam der påvirker mig negativt. Og aspartam er der i alt, der hedder light sodavand.

I dag skal der ikke mere end en halv liter Pepsi Max til, før jeg får det elendigt. Min umiddelbare konklusion er, at aspartam er langt dårligere for mig end koffein, da jeg sagtens kan drikke en kop kaffe, uden jorden skælver.

Lige så meget som en given stimulans er dårlig for mit sind, er mængden et lige så vigtigt aspekt. Jo mere koffein og aspartam desto voldsommere bliver min angst.

Jeg kunne drikke syv dåser Pepsi Max om dagen, fordi det smagte godt. Og fordi jeg troede, at jeg havde brug for koffeinen for at være produktiv.

I hindsight er der dog ingen tvivl om,

at et misbrug af koffein og aspartam havde den direkte omvendte effekt, da jeg havde problemer med at koncentrere mig om én ting af gangen.

Min tanker kørte manisk rundt i hovedet, som om Jigsaw havde sat mig til at løse en af hans selvmordsopgaver.

Sukker er værre end du tror

Det er i hvert fald værre, end jeg selv troede. Sukker er nemlig en ondskabsfuld fætter, der handler i angstens tjeneste.

Bevares, jeg kan da godt spise en Snickers, men lige så snart jeg får en stor pose slik, kan jeg mærke, hvordan angsten præsenterer sig, så snart den rare følelses forbundet med indtagelsen har lagt sig.

Ikke overraskende…

… er alkohol ligeledes medvirkende til at fremprovokere angsten. Det kommer særligt til udtryk efter drivvåde byture, hvor den ikke har fået for lidt.

Men vi ved alle, hvilken effekt alkohol har.

Vi ved, at det trigger angst.

Den interessante erfaring jeg har gjort mig, er at det er de oversete stimulanser som koffein, aspartam og sukker, der er de hemmelige skurke.

Skurkene som ingen lægger mærke til, selvom de går rundt i plain sight.

Jeg vil næsten garantere,

at du efter en uge uden ovenfornævnte stimulanser vil føle dig mindre angst og i det hele taget mere rolig.

Det var i hvert fald det resultat, jeg selv opnåede.

Gluten er lig med angst

Sagde jeg lige det?

Ja, det gjorde.

Hvis du kender mig, er det nemlig en ret kontroversiel udmelding, da jeg altid har gjort grin med folk, der har sat en ære i ikke at spise brød og hvad der ellers er af finurlige sundhedstrends.

Den videnskabelige virkelighed er bare svær at rokke ved. Gluten er helt faktuelt dårligt for kroppen.

Gluten forårsager nemlig inflammatoriske tilstande i kroppen. Og inflammation har en stærk relation til depression. Samtidig er gluten, i fagkyndige kredse, kendt for egenskaben at forårsage brain fog.

Navnligt sidstnævnte er en af de ting, jeg har oplevet ved at droppe gluten. Jeg tænker klarere og har nemmere ved at løse opgaver.

Nej, det er ikke noget, jeg bare finder på, men det er vigtigt at huske på, at vi hver især reagerer forskelligt på ændringer i kosten.

Hvad angår gluten og angst for mit vedkommende, er det svært at vurdere, hvor stor effekt det har haft.

Jeg kan i hvert fald konstatere, at jeg har været mindre angst lige siden, jeg gik fra gluten til glutenfri.

I øvrigt er en glutenfri diæt slet ikke så kompliceret, som mange gør det til. Der findes glutenfrie alternativer til stort set alt.

Det kræver selvfølgelig lidt mere arbejde, da du hele tiden skal være opmærksom på, om det mad du spiser, nu også er glutenfrit.

Hvis du er på udebane i forhold til glutenfrie retter, kan du med fordel tage et kig på Shrimp.dk, som er min kærestes madblog.

Amalie er enormt kreativ i køkkenet, hvilket også fremgår af opskrifter som eksempelvis hendes glutenfrie gourmet hotdog, bananpandekager eller delikate marcipanbrød.

Vigtige kosttilskud jeg tager mod angst

Men ikke angst alene. I virkeligheden forholder det sig omvendt.

Jeg tager dem som forebyggende kosttilskud, der øger min generelle velvære, hvor den naturlige konsekvens er, at jeg oplever mindre uro i kroppen.

I skrivende stund har jeg ikke taget halvdelen af de kosttilskud, som jeg nævner forneden. Og for at det ikke er løgn, har jeg kunnet mærke det.

Pudsigt nok var det, da jeg nævnte det for min kæreste. Hun havde nemlig tænkt nøjagtigt samme tanke selvsamme dag.

Hånden på hjertet, kan jeg ærligt ikke sige, hvor meget kosttilskud egentligt har at sige. Der er dog ikke nogen tvivl om, at det har en eller anden effekt.

Og det giver mening, for samtlige kosttilskud jeg tager, bygger på videnskabelig evidens.

Min personlige holdning er, at det er 50% effekt og 50% placebo. Men som du ved, kan placeboeffekten være ret powerful.

• Magnesium

Magnesium har en lang række positive effekter, som gør, at jeg tager det dagligt.

Iblandt fordelene ved Magnesium er reduceret træthed, vedligeholdelse af knoglerne, understøttelse af muskel- og hjertefunktion samt nervesystem.

Jeg bruger Magnesium fra PurePharma.

• Omega-3

Jeg har aldrig været nogen stor tilhænger af fisk. Jeg elsker rejer, krabber og lignende skaldyr. Sagen er bare den, at jeg ikke får nok af nogen af delene. Og slet ikke fisk.

Derfor giver det god mening at tage Omega-3, da manglende Omega-3 er associeret med øget angst. Derudover er der heller ikke nogen grænser for, hvor mange formidable fordele der ved fisketilskuddet.

Omega-3 er for eksempel gavnligt for kroppens led, øjnene og hjertekarsystemet.

Jeg bruger Omega-3 fra PurePharma.

• Ginkgo Biloba

Ginkgo Biloba er et naturligt alternativ til koffein. Og hvis du har læst med hele vejen til her, vil du vide, at koffein er en stimulans, jeg så vidt muligt undgår.

Ginkgo Biloba er altså ikke noget, jeg tager i direkte forbindelse med angsten, men i stedet et redskab jeg bruger som alternativ til noget, der giver mig angst.

Det er klart, at Ginkgo Biloba ikke er lige så potent som koffein. Alligevel er det ikke uden effekt. Det giver et subtilt kick, som jeg i øjeblikket kombinerer med én kop kaffe. Når jeg siger kaffe er noget, jeg så vidt muligt undgår, skal det forstås på den måde, at hvis jeg rører det, er det meget lidt.

Det handler om at finde den gyldne mellemvej.

Jeg bruger Ginkgo Biloba fra Swisse, men Tempel går også an.

• Maca

Maca er et kosttilskud, der medvirker til øget fertilitet (ikke at jeg skal have børn lige), hormonbalance, styrkelse af immunforsvaret og hukommelse samt mere energi.

Det er naturligt middel, som har været brugt gennem mange tusinde år i Sydamerika som følge af dets medicinske egenskaber.

Jeg bruger Maca i pilleform fra Swisse, men Maca pulver er lige så godt.

• Vitamin B-12

Vitamin B-12 er tilsyneladende vigtigt for kroppen. I hvert fald hvis du er i underskud. Og hvordan ved du, om du er i underskud?

Det kræver en test, der undersøger mangel på mikronæringsstoffer. Jeg har ikke selv gennemgået sådan en test. Alligevel tager jeg Vitamin B-12, og det er der flere gode grunde til.

Det forholder sig nemlig sådan, at hvis du er i underskud af B-12, ældes din hjerne dobbelt så hurtigt. Her vil jeg hellere være på den sikre side.

Selvom du spiser både kød, fisk og mælkeprodukter, hvor B-12 findes, er det nemlig stadig muligt at være i underskud. Og kender jeg mig selv ret, er jeg i underskud. Min diæt sidder nemlig ikke altid lige i skabet.

Jeg bruger Vitamin B-12 fra Swisse, men Solaray B-12 er lige så godt.

(Grunden til jeg ikke linker direkte til produkterne fra Swisse, er at de ikke sælger til Danmark. Årsagen til jeg selv bruger Swisse er, at jeg har opholdt mig en del i Australien, hvor det sælges).

• Himalaya Salt

Salt, tænker du? Hvad i alverden skulle det have af positive effekter? Tja, jeg tænkte sådan set det samme. Det er jo bare salt, ikke?

Nix. Langt fra endda.

Himalaya Salt (også kendt som Pink Salt) har nemlig en lang række fordele modsat bordsalten hjemme i dit køkken. I stedet for at jeg gør rede for samtlige, kan du med fordel læse om det i denne artikel.

Himalaya Salt er Himalaya Salt. Derfor er det sådan set ligemeget, hvor du anskaffer det fra. Du kan få et halvt kilo til godt 25 kroner her.

I forhold til dosering tager du en teskefuld om morgenen og en teskefuld om aftenen. Jeg kan anbefale at skylle ned med danskvand.

• Melatonin (kun lejlighedsvist)

Melatonin er et tilskud, jeg kun tager, når jeg virkeligt har brug for det. Det er nemlig ikke altid tilfældet, da kroppen selv producerer melatonin.

Melatonin er et naturligt stof, der er afgørende for kroppens døgnrytme. Det spiller en vigtig rolle i forhold til kvaliteten af din søvn.

Jeg tager kun melatonin, hvis jeg har et par dårlige dage, hvor nervesystemet er præget af ekstraordinær uro. Melatonin har en afslappende effekt, som gør dagen mere tålelig såvel som nattesøvnen bedre.

Som så meget andet i Danmark er melatonin ikke lovligt i håndkøb, hvorfor det kan være en udfordring at få fat i det. På Vitamarket.net skulle det dog være muligt at købe det, men jeg har ikke nogen personlig erfaring med siden.

Hvad hvis intet af dette hjælper?

Ja, så ser det sgu sort ud.

Spøg til side. Denne komplette guide, som jeg jo kalder den, er kun komplet i den forstand, at det er de redskaber, jeg indtil videre har arbejdet mig frem til.

Jeg har brugt uanede mængder tid på at teste og prøve ditten og datten i forhold til, hvad der måtte hjælpe mig i kampen mod angst.

For mit vedkommende er ovenstående råd – for the time being – nok til at vinde. Det håber jeg inderligt, at det også er for dig.

Angst er nemlig noget, fanden har skabt.

LÆS NU:

Modafinil: min erfaring med virkelighedens Limitless-pille