Vi har alle et par. Du ved, det par sko, som vi bare ikke kan tage os sammen til at skille os af med.
Vi har gået utallige kilometer i skoene, og de har fulgt os i tykt og tyndt. Slitagen er godt nok ved at vise sit grimme ansigt, men alligevel er dette fodtøj bare for godt til at lade forgå.
Men bare rolig. Der er godt nyt!
Du behøver nemlig slet ikke tage afsked med dine favoritsko. Et par simple tiltag og lidt kreative idéer kan nemlig puste nyt liv i favoritskoene. Her har du et par gode råd til, hvordan du kan gøre det.
Giv din hæl nyt liv
Hælen er ofte noget af det første, der bliver slidt på en sko. Og det er ikke så underligt endda. Det er trods alt hælen, der støder mod underlaget for hvert skridt, du tager. Det kræver heldigvis ikke så meget at ordne hælen selv på fodtøjet, så du kan drible videre i dine favoritsko.
For eksempel har Pattex lavet en vidunder-lim til montageopgaver, så du kan reparere dine sko uden behov for andet værktøj. Click & Fix er navnet på den kraftige og brugervenlige lim, som gør det nemt at fixe hælen på rekordtid. Denne lim er lavet med en smart applikator, så det er lige til at dosere limen. Rengør blot området, inden du putter limen på. Derefter har du et par minutter til at justere hælen, inden limen tørrer.
Bom!
Din hæl er fixet, og du er nu klar til at træde videre i hverdagen i dine favoritsko!
Kilde: Pixabay
Tag hånd om læderet
Læder holder godt, men med årene er det uundgåeligt, at der opstår slitage på materialet. Hvis du er god til løbende at tage hånd om læderet på dine yndlingssko eller støvler er sandsynligheden for, at de holder længere, større.
En god gang pudsning, polering og de rette produkter er vejen frem, hvis du vil tage kærlig hånd om læderet på dit fodtøj og sørge for, at det holder længe. For eksempel kan du benytte dig af skosværte fra Saphir Medaille D’or.
Dette mærke hyldes af mange af de helt store brands såsom Luis Vuitton og Burberry. Sørg for, at dine sko er rene, inden du fylder skosværte på i et tyndt lag. Lad det trænge lidt ind, inden du polerer skoene med en børste. Fjern overskydende skosværte og vupti; dine sko skinner på ny, og du er klar til at indtage gader og stræder!
Skab et nyt udtryk
Det kan også være, at tiden er inde for at give dine yndlingssko et helt nyt udtryk. Eksempelvis kan du give dine sko en ny farve eller tilføre dem søde detaljer såsom blonder eller nye snørebånd.
Til farvning af læder kan du eventuelt bruge Gold Quality Narvsværte. Her kan du gøre dine sko en tone mørkere og helt ændre farven. Er det dine favoritsneakers, som står for skud, kan du eventuelt give dem et par nye livlige og farverige snørebånd. De høje hæle kan få et elegant twist ved, at du tilsætter dem en sød, tynd blonde, som går fra hælens spids til kanten af skoene. Når det kommer til at give dine favoritsko et nyt udtryk, er det i høj grad kun fantasien, som sætter grænser.
Kilde: Pixabay
Kort sagt er der altså ingen grund til at vinke farvel til dit favoritfodtøj. Lidt reparationer, rens og polering samt tilførelse af nye sjove og søde detaljer kan være alt, hvad der skal til for at forlænge skoenes levetid. Det er godt nyt til alle os, som elsker vores sko.
Følg mig på Instagram, hvor jeg deler mit liv!
View this post on Instagram