17 kreative visitkort – det bliver ikke mere genialt
Når man driver en virksomhed, er det obligatorisk at have et visitkort at dele ud til potentielle kunder og folk i sit netværk, men hvorfor ikke bruge ressourcer på kreative visitkort, der sætter et spor i dine kunders erindring. Det er sjældent, jeg falder over visitkort, der virkeligt besidder en wow-faktor. Synes ofte visitkortene er præget af papirmaterialer af ringe kvalitet, og informationer der er absolut ordinære.
Når man skal ud og lave visitkort, synes jeg ikke det tjener noget formål at være fedtet i forhold til prisen, man betaler. Dit visitkorts rolle er at hjælpe folk med at huske, hvem du er og hvad du kan. Derfor nytter det ikke, at dit visitkort er ‘forgettable”. Hvis dit visitkort afspejler dårlig kvalitet og manglende karakter, vil det i høj grad reflektere niveauet af de kvaliteter, du forsøger at overbevise denne potentielle kunde, du besidder.
Analogien hedder sig altså at et svagt visitkort, får dig eller din virksomhed til at se svag ud. Jeg har fundet 17 kreative visitkort, som i den grad skiller sig positivt ud af mængden. Man behøver ikke at gå til disse længder for at få et kickass visitkort, men der er forhåbentligt en del inspiration at hente.
Målet med visitkortet er også, at det er så eksklusivt eller unikt, at man ikke kan nænne at skille sig af med det.
Jeg tør ikke gøre mig klog på, hvor du kan få speciallavet dine visitkort, men jeg er sikker på et par googlesøgninger vil kunne redegøre et par muligheder.
Visitkort til indramningseksperten
Hvis dit profession er indramning af plakater, malerier mv., er det ikke nogen dum idé at hente inspiration fra dette visitkort.
Tandlægen der ordner dine huller
Hvis du er tandlæge og fylder huller hver dag, hvorfor så ikke vise på dit kreative visitkort at du er hamrende dygtig?
Advokaten der er specialist i skillsmisser
Selvom skilsmisser sjældent er en morsom affære, tror jeg dette visitkort ville være et humoristisk indslag i den kedelige proces. Med sådan et visitkort indikerer man klart overfor begge parter, at de kan forvente, at skilsmisseprocessen bliver så tålelig som mulig.
Til Yogatrænerne
Hvis du er yogatræner er der heller ikke noget af rafle om. Visitkortet kan i den grad være kreativt inde for denne branche, og derfor skal dit også være det.
Anlægsgartneren der vil have dig til at så
Uanset hvilken branche du arbejder i kan visitkortet være fundamentet til et langt og godt samarbejde. Er du anlægsgartner kan du med visitkortet bogstaveligt talt så stærke relationer.
Originalt visitkort til sommeliéren
Er du sommeliér kan du nemt og bekvemt give visitkortet personlig karakter ved at efterlade et vinstempel fra et glas. Sådan et kort viser, hvor nemt det er at gøre det unikt og originalt.
Og ostehandleren, hvis du også sælger det.
Er du ostehandler bør visitkortet repræsentere en eller anden synlig relation til dine produkter. Dette påfund er ret genialt, hvis du spørger mig. Det er i den grad et af de visitkort, du ikke har lyst til at smide ud.
Hvis nu du skulle omskæres
Selvom idéen her er sjov, så skal man også passe på med at love for meget. Nogen kunne godt få den forestilling at deres reproduktionsredskab bliver kortere, hvis de vælger denne omskæringsdoktor.
Den kreative fotograf
En dygtig fotograf er nødt til at være kreativ, hvis han eller hun skal få det bedste ud af billederne fra eksempelvis brylluppet eller receptionen. Kan du som fotograf fremvise et visitkort, der bare nærmer sig originaliteten i dette, kan du godt regne med at konvertere ekstra mange kunder.
Overlevelseseksperten
Som overlevelsesekspert skal man gå til yderligheder i svære forhold. Det kan man vist roligt sige, der også er gjort med dette tørrede stykke kød, der agerer visitkort. Genialt!
Cykelsmeden du aldrig vil skifte ud
I København er der cykelsmede på hver andet gadehjørne. Der er i den grad hård konkurrence om kunderne. Det som cykelsmede tjener deres penge på, er i høj grad reparationerne. Hvis du kan dele et værktøjsvisitkort ud a la dette til dine kunder, kan du godt regne med at se mere til dem. De vil blive mindet om, hvem du er, hver gang de åbner deres pung eller skal have strammet et par møtrikker til på cyklen.
Den personlige træner
Hvor mange går efterhånden ikke op i sundhed og velvære? Som personlig træner eller coach er din opgave at gøre mennesker bedre. Tænk hvis du kunne sælge dig selv bare ved hjælp af dit visitkort?
Grillrestauranten
Her er der vist tale om et visitkort, der brænder sig fast i dine kunders hukommelse.
Visitkort der passer til dit virksomhedsnavn
Sælger du saltbøsser eller er navnet på din restaurant Salt? Uanset hvad er dette en smart og original måde vise, hvad din virksomhed er. Det gør ikke noget, dit visitkort spiller på metaforiske tangenter.
VVSeren der hjælper med dit tilstoppede toilet
Alle har behov for en VVSer af og til, og hvilken genial måde at huske din virksomhed, når du kan tilbyde et alternativt visitkort som dette?
Visitkort til LEGO’s medarbejdere
Sidste kreative visitkort er et de mest unikke og originale af slagsen. LEGO-koncernen er synonym for kreativitet, så det kan heller ikke være nogen overraskelse, at visitkortet tager sig sådan ud. Visitkortet skal repræsentere hvem du er. Også selvom virksomheden måske er stor. På denne måde glemmer dine kunder i hvert fald ikke, hvem du er.
Efter at have belært dig om, hvor vigtigt det er at have et lækkert og kreativt visitkort, tænker du nok: jamen, hvad med dig selv, Joen? Hvad er du kommet op med at kreative idéer til visitkortet?
Til det vil jeg lynhurtigt svare, at jeg ikke har opfundet den dybe tallerken eller været super kreativ. Mit kort er en efterligning af Patrick Bateman’s fra American Psycho. Jeg fik lavet det på Zazzle. Det ser sådan her ud.
Hvis det ikke siger dig noget, skal du se følgende berømte scene, hvor der ikke er nogen tvivl om, hvor meget et lækkert visitkort betyder:
Nu hvor vi er ved smarte visitkort, bør du selvfølgelig også have en visitkortholder, hvor du kan opbevare dem.
Her er det dog vigtigt, at din visitkortholder ikke skiller sig for meget ud, da meningen jo ligesom er, at selve visitkortet skal fange folks opmærksomhed.
En relativt anonym visitkortholder kan for eksempel se sådan her ud:
Visitkortholderen er på fundet Skiltex, der, foruden visitkortholdere, laver skilte, gadeskilte og lignende remedier, som er ok vigtige for din virksomheds visuelle identitet.
Slutteligt skal du også lige se denne dybt morsomme video. Det er manden, der har brugt hele sit liv på det perfekte visitkort. Der er ikke nogen tvivl om, at han ikke er imponeret af de visitkort, han ser i erhvervslivet.
LÆS NU:
Comments
Joen Rude Falsner
Skulle det være en anden gang ;)!