Køkkenudstyr – 15 geniale gadgets til køkkenet

Gadgets er ligesom heroin. Man vil altid have mere. Min anbefaling er dog, at det bedre kan svare sig at købe gadgets, men lad nu den ligge.

Den mandlige læser har måske allerede undret sig over, at herremagasinet Stayclassy.dk beskæftiger sig med køkkeninventar, for er den slags ikke forbeholdt det kvindelige køn? Både og!

Det er lidt ligesom havearbejdet. Os mænd gider ikke ligge på alle fire og fjerne ukrudt, men vi elsker at pleje græsplænen i vores dyrt indkøbte overdimensionerede plæneklipper med kopholder og varme i sædet, på trods af havens beskedne mål á 10×10 meter. Sagt med andre ord holder vi af de sjove ting, og det gør sig naturligvis også gældende i køkkenet.

Der er ingen grund til at købe køkkenudstyr i form af smarte gadgets til at lette opvasken eller optimere tørring af pander og gryder. Det klarer kvinden. Til gengæld giver det glimrende god mening at udvide den eksklusive samling af køkkenudstyr med vinpumper, popcornmaskiner og grej der i det hele taget bidrager til en mindre besværlig madlavning.

Jeg har håndplukket 15 geniale gadgets til køkkenet. Nogen af dem har du måske set. Andre ikke. Det vigtigste er, at du i hvert fald er i stand til at finde en eller to til at udvide din egen samling.

Jeg har gjort mit bedste for at samle gadgets til køkkenet, der kan imponere de fleste herrer.

1.

Vinilter der holder vinen frisk

køkkenudstyr - gadgets til køkkenet køkkengadgets

Pris: 379 x Hvor: Find vinilter her

Nu er jeg ikke nogen vinekspert, men min gamle fader har lært mig et par ting. I hvert fald som jeg husker. Det jeg husker, og nu må I rette mig, er, at når det kommer til brugen af en vinilter, så er det primært ungt vin, der benyttes til formålet. Hovedreglen er nemlig at ældre vin skal drikkes med det samme.

Tager man en ældre lækkerbidsken a la en Hospice de Beaune 86′, og smider den igennem sådan en vinilter, ja, så har man forgrebet sig på dyrbare dråber uden at få glæde af dem. Længere rækker min viden om vin ikke. Uanset hvad er en vinilter en obligatorisk gadget til køkkenet, da man næsten ikke kan undgå at drikke jomfruelig vin nu til dags.

2.

Popcornmaskine som man kender den fra biografen

køkkenudstyr - gadgets til køkkenet køkkengadgets

Pris: 499 x Hvor: Find popcornmaskinen her

Het principielt burde man som menneske nægte at have en mikrobølgeovn i sit hjem. En mikrobølgeovn er en opfindelse til proletariatet. Den kvantitative befolkning der ikke kan vente 20 minutter med at slupre maden i sig. Befolkningen der sætter oprigtig pris på findusretter. Mikrobølgeovnen bruges i 90% af tilfældene til at lave popcorn. Hvorfor ikke udskifte den med en popcornmaskine, der besidder charmen fra de gamle biografer?

Der er ingen, som siger, at den skal stå fremme året rundt, men den er da meget sjov?

3.

Samurai knivsæt

køkkenudstyr - gadgets til køkkenet køkkengadgets

Pris: 330 x Hvor: Find knivsættet her

Op i røven med Globalknive og hvad de ellers hedder. Hvis man skal have et knivsæt, der virkeligt vil frem i livet, bør man ikke kigge længere end dette sæt bestående af samuraier i fire forskellige størrelser. Hav det eventuelt stående på kontoret, således du er velekviperet med det rette udstyr, såfremt fruen mod forventning ikke parerer ordre.

4.

iKettle – kog dit vand fra sengen

køkkenudstyr - gadgets til køkkenet køkkengadgets

Pris: 999 x Hvor: Find elkedlen her

Mænd køber ikke køkkenudstyr, fordi det er nødvendigt ud fra en funktionel betragtning. Mænd køber køkkenudstyr fordi, at det er sjovt. Jeg er ganske rolig, når jeg siger, at de fleste mennesker, uden at overbelaste sig selv, kan rejse sig fra sengen og sætte vand over til kogning. Hvis det er et problem, falder det ind under det, som pøblen beskriver som ‘first world problems’.

Men ville det ikke være meget blæret at kunne koge vandet, mens man ligger under dynen?

5.

Automatisk sovsepisker

køkkenudstyr - gadgets til køkkenet køkkengadgets

Pris: 199 x Hvor: Find sovsepiskeren ª

Den automatiske sovsepisker har jeg haft oppe og vende før, her på siden. Derfor bør det ikke være nødvendigt at uddybe konceptet yderligere, men din sauce kommer i hvert fald ikke til at brænde på!

6.

Candy Grabber slikmaskine

køkkenudstyr - gadgets til køkkenet køkkengadgets

Pris: 179 x Hvor: Find den her

Som herre behøver man ikke nødvendigvis kun at skulle imponere sine mandlige kammerater i forhold til køkkengadgets. Har man eksempelvis børn, er jeg rimeligt overbevist om, at ovenstående slikmaskine vil være ganske interessant og i øvrigt tilføje en del points på far-kontoen.

Derudover kunne man sikkert også få en del sjov ud af fredagen, når ungerne skal have fredagsslik. De får 5 forsøg, og det de fanger, må de spise. Kunne man forestille sig en utilfreds unge, hvis ikke der er gevinst?

7.

Marinadesprøjte – overrask gæsterne

køkkenudstyr - gadgets til køkkenet køkkengadgets

Pris: 149 x Hvor: Find marinadesprøjten her

Okay, den her er ny. Nu er det ikke længere innovativt nok at pakke kødet ind i en eller anden spændende marinade. Næh, marinaden skal komme indenfra. Det sker ved, at man simpelthen injicerer marinaden direkte ind i midten af kødet. Idéen er, at smagsoplevelsen skal komme som en overraskelse. Man skal falde om som følge af den uforudsete begejstring.

Jeg bryder mig om tanken.

8.

Decilitermål med integreret digitalvægt

køkkenudstyr - gadgets til køkkenet køkkengadgets

Pris: 179 x Hvor: Find det her

Fremfor at være en innovativ tilføjelse til mandens kollektion af gadgets til køkkenet, fungerer dette decilitermål givetvis bedre som gaveidé til fruen. For hvilken mand bager?

Nå, men bortset fra at manden ikke kommer til at bruge lige netop denne gadget i udpræget grad, betyder det ikke, at den ikke er vigtig. Personligt tillægger jeg i hvert fald stor værdi, at fruen måler rigtigt, når der bages boller og kager.

9.

Ananasskræller

køkkenudstyr - gadgets til køkkenet køkkengadgets

Pris: 70 x Hvor: Find ananasskrælleren her

Måske er en ananasskræller ikke den gadget, man kommer til at få allermest glæde af i Danmark, for hvem spiser ananas om vinteren? Det er en genial gadget, men den henvender sig nok bedst til sommerhuset på Ibiza, når tøserne skal imponeres ved poolbaren.

Husk cocktailparaplyen!

10.

Sansair Sous Vide-maskine

køkkenudstyr - gadgets til køkkenet køkkengadgets

 

Pris: 1695 x Hvor: Find maskinen her

Sansair Sous Vide. Say that five times fast!

Er du bekendt med begrebet? For bare fem år siden kostede denne maskine alt for meget til, at man nogensinde ville overveje at tilføje den til sit eget køkken. Det har ganske enkelt været forbeholdt restauranterne. Heldigvis er teknologien nået så langt, at det er blevet muligt at strikke en maskine sammen, der ikke ødelægger budgettet.

Idéen med denne maskine er, at man istedet for at stege kødet, koger det til perfektion. På denne måde kan du få kødet til at være medium rare hele vejen igennem kødet. Det er lidt mere lækkert end en bøf, hvor den ydredelen er gennemstegt og kernen rød.

Det er nok en god idé at sætte sig bedre ind i produktet, inden man smider den i indkøbsvognen, men det skulle altså fungere ganske glimrende.

11.

Skål til køkkenbordsaffald

køkkenudstyr - gadgets til køkkenet køkkengadgets

Pris: 40 x Hvor: Find skålen her

Det ville næsten være synd at kalde en skål for en gadget, men tanken er da god?! Det er en fremragende måde at sikre sig, at fruen ikke smider mad på jorden. Gaveidé nummer ét til mors dag!

12.

Vinpumpe der holder vinen frisk

køkkenudstyr - gadgets til køkkenet køkkengadgets

Pris: 295 x Hvor: Find vinpumpen her

Når først en flaske god rødvin er åbnet,  får den som regel hurtigt ben at gå på. Man bruger gerne argumentet, at vinen ikke kan holde sig til i morgen.

Som regel bør rødvin drikkes direkte af flasken, men det kan rent faktisk lade sig gøre at forlænge levetiden ved hjælp af en vinpumpe. Det fungerer således, at man dræner flasken for ilt. Ilt er nemlig den dominerende faktor i forhold til at ælde glædesdråberne. På denne måde kan du altså gemme en god flaske rød til næste weekend.

Men let’s face it. Får du nogensinde brug for den?

13.

Chokolade-fontæne

køkkenudstyr - gadgets til køkkenet køkkengadgets

Pris: 239 x Hvor: Find chokoladefontænen her

Personligt har jeg aldrig nogensinde i mit liv på noget tidspunkt tænkt, at jeg lige nu godt kunne bruge en chokoladefontæne. Det er simpelthen ikke sket. Måske har det noget at gøre med, jeg ikke rigtigt var bekendt med, hvad pokker det egentligt var, for når man kaster blikket på den dryppende chokolade, er det svært at alliere sig med tanken om, at man i 26 år har levet foruden.

I forhold til hvilke formål man bør anvende en chokoladefontæne, er det udelukkende op til ens fantasi. Jeg kunne dog godt finde på en idé eller to.

14.

Scooter pizzaskærer

køkkenudstyr - gadgets til køkkenet køkkengadgets

Pris: 100 x Hvor: Find pizzaskæreren her

Den er da sjovere end en brødkniv? Særligt hvis man bestiller fra Dominos!

15.

Skærehandsker til det farlige køkkengrej

køkkenudstyr - gadgets til køkkenet køkkengadgets

Pris: 119 x Hvor: Find skærehandsken her

Med et par skærehandsker kan herren gå i køkkenet og være ninja uden at skulle bekymre sig om fingrene. Hvor hurtigt kan du lave paperthin tomater? Hvor mange agurker kan du aflive på et minut? Game on! Men lad lige være med at holde kniven som en idiot, bare fordi du har handsken på!