Fodboldklubber skal øge fokus på spillernes velvære
Michael Laudrup” (CC BY 2.0) by Doha Stadium Plus

Der er mange ting, som nye fodboldspillere skal forholde sig til, når de skifter til en klub i et andet land. Vi fortæller her om, hvordan klubberne er blevet mere opmærksomme på dette aspekt, og hvordan klubberne kan blive endnu bedre til at hjælpe nye spillere. 

Der er mere end bare fodbolden at vende sig til 

Når man som ny og særligt som ung spiller bliver solgt til en udenlandsk klub, er der meget udover fodbolden, man skal forholde sig til. Og jo mere anderledes landet og kulturen er, desto mere nyt skal spilleren lære og vende sig til. Hvis man planlægger at være der i længere tid, kan det være, at det forventes, at man lærer sproget. Og i takt med at flere og flere dele af verdenen, som ikke har været traditionelle fodboldkulturer, finder lidenskaben for spillet, kan spillere blive solgt til kulturer, som er meget forskellig fra vores egen. Tænk bare på Michael Laudrup, som har været spiller i Vissel Kobe i Japan og træner i Qatar, eller hvad med Michael Falkesgaard som lige nu spiller i Bangkok United i Thailand. 

Kulturchokket i klubben

Men selvom spillere bliver solgt til traditionelle fodboldkulturer som Italien, Tyskland, England eller Spanien, kan det stadig være et kulturchok. Pludselig skal man spille for et publikum, som er langt større, og hvor den hårdeste fan-kerne er langt mere passioneret omkring fodbolden end selv de mest hardcore danske fans. Og pludselig skal man slås om samme plads på holdet med op til flere ambitiøse spillere fra forskellige kulturer, hvor man ikke taler samme sprog og måske har forskellige måder at handle konkurrence på. Hvis klubben ikke bistår ved at skabe en fælles holdånd, kan disse forskellige kulturer blive en hæmsko i samarbejdet spillerne i mellem og i sidste ende forhindre at klubben får succes. Faktisk udtalte en tidligere Liverpool-, Barcelona-, og Chelseaspiller i bogen Soccernomics fra 2010, at det var mærkeligt, hvordan klubber kunne investere 200 millioner kroner i en spiller, men ikke røre en finger for at få ham til at føle sig hjemme i klubben. 

Muligt gnidningsløst skifte for Robert Skov

Men måske er tiderne ved at ændre sig. Der er nok ikke nogen chance for at TSG 1899 Hoffenheim, der med sine 151.00 i odds ved sportsvæddemål hos 888 Sport, vinder Bundesligaen 2019/20. Men de har dog investeret 75 millioner i FCK-spilleren Robert Skov for en femårig kontrakt og har derfor også en interesse i at give forwarden de bedst mulige betingelser for at falde til i klubben. Det bliver derfor spændende at følge TSG 1899 Hoffenheim og Robert Skov i denne sæson. Skov blev topscorer i sidste sæson i Superligaen, hvor han med 29 mål slog Ebbe Sands tidligere sæsonrekord. Skov debuterede i 0-1 nederlaget til Eintracht Frankfurt i begyndelsen af sæsonen, og træner Alfred Screuder gjorde det klart, at han var tilfreds med Skovs indsats. Blandt andet fremhævede han i et interview med sportsbladet Kicker, at han havde forståelse for, at Skov skulle vænne sig til det højere tempo i Bundesligaen. Skov har den fordel, at han allerede taler og forstår tysk, og så ligner den tyske kultur også på mange måder den danske. Andre klubber og træner følger også med på indsatsen med at integrere nye spillere bedre.  For eksempel i forbindelse med købet af Fabinho og Naby Keita til Liverpool, har Manager Jürgen Klopp gjort det klart, at han forventer, at de lærer at tale og forstå engelsk flydende.

Klubbernes indstilling til at hjælpe spillere har ændret sig?

Meget tyder på at klubbernes indstilling til vigtigheden af, at spillerne falder godt til, har ændret sig det sidste årti. Hos Manchester United har man for eksempel ansat en samarbejdsmedarbejder, som skal hjælpe både spiller og familie med at falde til i klubben. Herudover sørger agenterne for at hjælpe deres klienter med det praktiske, og ofte fører det til, at man ansætter en spillers ven eller slægtning til at assistere. I omklædningsrummet påtager anføreren sig tit opgaven med at få spilleren kørt ind i truppen, selvom det kan være svært at blive venner med alle 40 alfahanner. Det kan også være små ting uden for banen som at hjælpe med at finde en kirke eller moske eller en ny bolig. 

Udfordringen ved at falde til og løsningen

En af de udfordringer, der kan være i forhold til at sikre, at en spiller har det godt, er, at fodbold traditionelt er en machosport, hvor man måske godt kan vise følelser og fælde en tåre under kampen, men efter kampen holder man sine bekymringer for sig selv. Nogle spillere er meget unge – i nogle tilfælde teenagere – når bliver solgt til en storklub, og de har måske ikke stiftet familie endnu og er langt væk fra venner og familie. Hvis de ikke falder til i klubben, kan tale sproget eller har ældre spillere, som tager dem under deres vinger, kan det blive en ensom affære, og de følelser kan påvirke selvværdet og præstationen på banen. Klubberne bør lave en startpakke og buddyordning, som sikrer, at spillerne systematisk falder til i klubben. Fodboldklubber drives i dag som virksomheder, og derfor bør man også tage imod spillerne som det, de er: Nye medarbejdere. En startpakke kan for eksempel indeholde rundvisning i klubben og byen, sprogkurser, obligatoriske middage med en eller flere af de andre spillere, praktisk hjælp til leje og køb af bolig og en ”åben linje” til en buddy i form af en spiller eller anden medarbejder i klubben. 

Familien følger også med i pakken

Det er også vigtigt at tænke familien ind i puslespillet, når klubben vil sikre, at en spillerinvestering falder til. En tidligere spillerkone i Manchester United beskrev livet der som ”et gyldent bur”. Spilleren Angel Di Marias kone blev beskrevet som sød og venlig af dem, der mødte hende, men da hun ikke kunne sproget, gav familien op efter mindre end et år i klubben skiftede Maria til PSG. Derfor skal klubberne også være behjælpelige med at skabe netværk for spillerkonerne, finde gode daginstitutioner og skoler til børnene og tilbyde sprogkurser til de ægtefæller, som ikke taler sproget. Familien er spillerens base, så hvis de ikke falder til, kan det i sidste ende betyde, at spilleren er nødt til at forlade klubben.

Der synes at være en tendens til, at klubberne satser mere på spillernes velbefindende i klubben uden for banen, og med så store investeringer, ville alt andet også være dumt.