Vejrudsigten siger, at det er ved at være tid til at finde de tynde og vindtætte jakker frem. Det er jeg rigtig glad for, for når det kommer til jakker lider jeg af det, der minder om en psykisk lidelse. Jeg elsker nemlig jakker og jeg kan bare ikke lade være med at købe dem.
Det er i virkeligheden ret ironisk, at jeg besidder denne jakkemani, eftersom jeg rejser efter, hvor der er varmt. Det sidste år har jeg bogstaveligt talt ikke haft en jakke på, men nu hvor vi flytter til Lissabon, hvor faktisk bliver køligt om vinteren, bliver der lavet om på det.
Men en flot overgangsjakke kan bare et eller andet.
Den gennemfører altid mit look og den er behagelig at have på hele dagen, fordi den hverken er for varm eller for kold.
I denne artikel har jeg fundet en masse smukke overgangsjakker til damen, der ligesom mig ikke kan få jakker nok.
Bomberjakkerne
Bomberjakken er måske den jakke, der fungerer allerbedst som en overgangsjakke, fordi de fleste designs er udført i vindafvisende materialer, som gør‚ at de egner sig vildt godt til det stormfulde efterår, vi altid tvinges igennem i det danske land.
I løbet af vinteren kan man i øvrigt sagtens bruge sin bomberjakke som trøje til indendørs brug, hvor den vil fungere mega godt som accessory.
1 Foret lyserød drøm
Den første bomberjakke i samlingen er denne smukke lyserøde overgangsjakke, som har feminine udtryk og flotte linjer, der får jakken til at se eksklusiv, men afslappet ud.
Den vil være rigtigt flot at sammensætte med et lyst denim look, så farven kommer til sit. Jeg er generelt ret forelsket i de forede bomberjakker, da det trækker det mere sporty look ud af jakken, og gør den mere klassisk.
2 Plysset bomberjakke
Det er også derfor, at jeg er vild med næste kandidat, som er en smuk plysset bomberjakke, hvis design har hjemme i det engelske.
Det er en ægte jægerjakker, som er varm, vindtæt og behagelig at have på. Den er designet som en oversizejakke, hvilket betyder, at den sagtens kan bruges henover vinteren, fordi der er rigeligt med plads til tykke trøjer indenunder.
Jeg er personligt ret vild med de grove spænder, fordi de tilføjer jakken et mere voksent look.
3 Rød bomberjakke fra norden
Denne smukke bomberjakke har faktisk noget ret sporty over sig, men alligevel er den mega klassisk med sit minimalistiske udtryk og eksklusive finish.
Jeg er vild med jakken, hvorfor den er kommet i min indkøbskurv på NA-KD’s hjemmeside. Den vil fungere mega godt med et par ternet bukser, en hvid skjorte og et par højhælede støvler.
4 Stribet luksus bomber
En anden overgangsjakke som jeg går og drømmer om at kunne klikke i indkøbskurven, er denne fantastiske bomber jakke fra Saint Laurent. Det er måske et af mine yndlingsmodehuse, da Saint Laurent bare har forstået at gøre minimalistisk tøj spændende og iøjnefaldende.
Dette design rammer både en casual og fancy stil, hvorfor jakken kan bruges i mange forskellige sammenhænge og nemt kan styles til en nat i byen.
Saint Laurent / 20.000,- / SHOP →
5 Blomster og glimmer
Til damen der vil beskrive sin stil som feminin og sporty er her den sidste bomberjakke i samlingen. Den har nogle flotte detaljer i form af smukke blomster i bomuldssatin, som får dem til at fremstå shiny.
Til trods for de mange glitrende blomster virker jakken afslappet og sporty, hvorfor jeg synes den fungerer godt til hverdagsbrug.
Denim jakker
2018 har været året, hvor denimjakker for alvor er genopstået fra 90’erne og det er vel også på tide. Denim har nemlig alle dage set godt ud‚ uanset om det er i form af jeans, jakker eller nederdele.
Jeg har en gammel 80’er denimjakke i skabet, som jeg har givet nyt liv med nye knapper og to lapper, men hvis du ikke er den heldige ejer af en overgangsjakke i denim, kan du sikkert finde inspiration blandt følgende fem flotte denimjakker.
6 Den simple denimjakke
Man kan ikke gå galt i byen med en helt simpel denimjakke som denne jakke fra Topshop. Den har det helt rigtige træk for ikke at nævne de helt perfekte knapper, som udsmykker jakken.
Den kan fungere som jakke på en sensommerdag, men kan også sagtens bruges som en trøje hen over vinteren, hvor du kan sammensætte et fuldt cowboylook med et par feminine accessories.
7 Forret denimjakke i fine nuancer
Denne Levi’s jakke er bare mega fed.
Den har et tomboy look over sig, og er foret med uld og kunstpels, således den kan holde dig varm på de blæsende dage.
Generelt ses de forede jakker rigtigt meget i gadebilledet for tiden, og det er jeg fan af, da jeg elsker deres bamsede og afslappede look.
8 Neutral denimjakke fra NA-KD
Hvis du drømmer om en mere chick jakke, kan du med fordel gå efter en denimjakke i en neutral farve, så du ikke har det grove denim look i samme omfang.
De lyse overgangsjakker ser ofte lidt mere eksklusive ud, og hvis du sammensætter dem med et hvidt outfit, har du kreeret et mega nice look.
På denne jakke kan jeg godt lide længden. De lidt kortere jakke giver nemlig plads til de resterende items i dit outfit.
9 Levis jakke i ægte 90’er stil
Ved første øjekast kan denne overgangsjakke godt ligne en jakke fra Hilfiger eller Thom Browne, men så snart øjet fanger teksten går det hurtigt op for en, at vi har gøre med Levi’s, som har skabt en sindssygt fed kollektion, hvor iblandt denne denimjakke hører til.
Den hiver fat i alt det, vi elsker ved 90’ernes cowboyjakker med sin posede oversize form og rige blå farve. Det eneste man behøver, er et par lækre sneakers for at gennemføre stilen, som denne jakke byder op til dans.
10 Pelset designer jakke i høj kvalitet
Denne uldne og fede designerjakke kommer fra Engelske SEA, som er et brand, der er startet af en forhenværende Burberry designer.
Når man ved det, er man heller ikke tvivl om, at kvaliteten er i top, hvilket selvfølgelig også er tilfældet.
Der er ingen tvivl om, at det er en jakke til kvinden med en målrettet stil, som ikke er bange for at skille sig ud, men ser sin påklædning som et stykke kunst på et lærred.
Falske pelse
Jeg er ikke det mest principfaste menneske, når det kommer til pelse.
Som udgangspunkt synes jeg, at det er fjollet at opfostre dyr med det ene formål, at de skal dræbes og flås i stykker for, at vi kan holde os varme på elegant vis.
Alligevel kan jeg overhovedet ikke hidse mig op over, at se en kvinde komme gående i en smuk minkpels. Jeg kan sagtens forstå, at man vil have en smuk pelsjakke, for der er bare noget pondus over en flot pels.
Personlig kan jeg dog sagtens “nøjes” med en falsk pels. Og derfor har jeg samlet en håndfuld gode eksempler på falske pelse, der lige så godt kunne være ægte.
11 Blød postkasserød kunstpels
Nu runder vi endnu en sporty, men glamorous overgangsjakke, og som du måske allerede har gennemskuet, har jeg en ting for røde jakker. Jeg elsker dem, hvorfor denne skønne kunstpels også har gjort sig fortjent til en plads i samlingen.
Pelsjakken er den perfekte hverdagspels, fordi den nemt kan styles med både jeans, ternede bukser eller en blomstret kjole.
12 Feminin kunstpels
Hvis rød ikke er dig, er du måske mere til denne rosafarvede pels, som er feminin og helt vildt blød.
Personligt synes jeg dog, at det kræver noget af din huds nuance at bære en jakke i denne farve. For hvis du har meget varme toner i dit ansigt som orange, røde og violette toner, kan du hurtigt komme til at se lidt grisefarvet ud.
Det er grunden til. at jeg aldrig går i lyserød.
13 Solgul overgangsjakke
En overgangsjakke der rammer en helt anderledes stil, er denne gule pelsjakke, som både har et urban og sporty look, hvilket giver god mening, når man tager i betragtning, at det er Ellesse, der står bag designet.
Det er helt klart en jakke til den lidt mere poppede pige, som godt kan lide at skille sig ud fra mængden.
14 Bloggerpelsen 
Her har vi et design som jeg næsten ville have navngivet bloggerpelsen. For selvom kvaliteten naturligvis ikke nærmer sig Hafnium’s pelse, er vi stilmæssigt derhenne ad med denne skønne kunstpels fra Nelly.
Jeg synes faktisk, at det er en rigtigt flot kunstpels, og jeg kunne sagtens finde på selv at købe den til, når vi går køligere tider imøde, selvom kunstpelse selvfølgelig overhovedet ikke er lige så varme som ægte pelse.
15 Bamset overgangsjakke
Forrige vinter boede jeg stort set i en jakke som denne bamsejakke og det skyldes i bund og grund to ting:
- Først og fremmest er det den mest behagelig jakke, jeg nogensinde har ejet, fordi den tilpasser sig kroppens temperatur, hvad end det er 10 eller minus 6 grader.
- For det andet er den super sød og kan styles på så mange forskellige måder, at du hurtigt kan få 10 forskellige outfits ud af jakken.
Jeg er overbevist om, at jeg igen i år kommer til at bruge den i de kolde måneder.
Læderjakkerne
Jeg hører til gruppen af sindssyge kvinder, der ikke kan finde ud af IKKE at købe en læderjakke. Jeg elsker læderjakker og jeg tror ikke på, at man kan få nok dem. De fås i så mange forskellige farver og styles, at der ikke er nogen ende.
Men hvis du er en helt rask kvinde, tænker du måske, at less is more, hvorfor du hellere vil ofre lidt mere, for så at få en ekstra lækker skindjakke. Og hvis det er tilfældet, bør du fortsætte med at scrolle.
16 Den kvalitetsprægede læderjakke
Den første overgangsjakke i læder er af kvalitetsskind og designet af Dr. Denim, som jeg indtil for nyligt var ombevist om kun lavede jeans, der passer til alle, men jeg må sige, at jeg er imponeret over denne læderjakke med sine minimalistiske og udsøgte træk.
Jeg kan godt lide, at en så minimalistisk jakke har nogle grove lynlåse.
17 Pink overgangsjakke i blødt skind
Apropos farver, er der her endnu en lyserød overgangsjakke, som denne gang er af ruskind, som jeg personligt elsker, fordi pasformen er mere blød i det.
Det tilføjer jakken en ekstra dimension, at man har kombineret den feminine farve med et mere rustikt design, hvor detaljerne kommer til sin ret.
18 Shiny overgangsjakke i lak
Her er endnu en overgangsjakke, man lægger mærke til. Det er nemlig en lakjakke. Selvom den i bund og grund ikke har det store at gøre med læder, synes jeg stadig, den hører under kategorien.
Jeg er ret glad for, at lak items er kommet ind i varmen igen, da jeg altid har været modstander af den stigmatisering af lakken, som har fundet sted. Lak er bare tidløst og nice.
En af de detaljer jeg er vildest med på denne jakke, er den høje krave, som minder mig lidt om Grease musical.
19 Raffineret rød ruskindsjakke
Selvfølgelig har jeg fundet endnu en rød overgangsjakke frem. Jeg kan bare ikke lade være.
Den er udført i et udsøgt stykke ruskind og udsmykket med de fineste sølvdetaljer og sorte linjer, som giver den et sexet og tidløst design.
Jeg tror, det er en jakke, man aldrig vil blive træt af, fordi den kan pifte ethvert outfit op, selv på dage, hvor man ikke rigtig gider at gøre noget ud af sig selv.
20 Poppet jakke i kvalitetslæder
Hvis denne jakke styles rigtigt, kan du få det vildeste look.
Jeg forestiller mig, at den vil se vildt fed ud med en lang nederdel, en fed top og et par lækre damestøvler.
Men hvis du har en mere basic stil, kan den godt falme lidt, hvorfor jeg synes, at den passer bedst til den mere flamboyante kvinde, der gerne vil have et billigt statement piece.
Trendcoats til damer
View this post on Instagram
Vi kan ikke tale overgangsjakker til damer uden at hive fat i kvindernes favoritjakke, nemlig Trendcoaten.
Jeg ved ikke helt, hvorfor vi er så vilde med trendcoats.
Måske er det fordi, vi kan gemme os i dem, uden at vi ser brede eller posede ud. Eller måske er det fordi, vi forbinder den med elegance og sexyness.
Uanset hvad kan du finde fem bud på en fed trendcoat her.
21 Elegant overgangsjakke med karisma
Denne trendcoat har jeg faktisk selv anskaffet mig og jeg ELSKER den. Den er mega fed her sidst på sommeren, hvor de lyse nætter begynder at blive lidt kølige.
Den passer nemlig godt til stort set alt. Specielt rød og denim!
Den fungerer helt sikkert også perfekt henover foråret, hvor jeg altid gerne vil tilbage i de lyse toner.
Jakken kan i øvrigt vaskes på 30 grader og efterfølgende hænges til tørre på en bøjle uden at blive krøllet. Og dét er en kæmpe fordel.
NA-KD design Trend / 649,- / SHOP →
22 Den knaldrøde trendcoat
Selvfølgelig skal vi også se en rød trendcoat.
Der er nemlig bare noget sexet over den røde farve og denne overgangsjakke ville fungere perfekt til en våd aften i byen.
Faktisk kan man også lade den hænge forrest i skabet henover julen, hvor den røde farve jo trives ekstra godt.
Du kan også tage den på og lukke den med en sikkerhedsnål og et bælte henover livet, så den fungerer som en kjole med lang slids.
Måske er det ikke den bedste idé at have på til firmajulefrokosten, hvor der bliver drukket en anelse for meget, men i højere grad til et af de julearrangementer, hvor du har kontrol over motorikken.
23 Oversize jakke i vinyl
Vi tager lige endnu en lakket overgangsjakke. Denne trendcoat oser både af sex og raffinement på en super sofistikeret måde.
Den signalerer selvsikkerhed og magt og jeg er bare helt vild med den.
Men igen har vi at gøre med en jakke, der kræver noget af din øvrige stil. Du kan nemlig hurtigt se misforstået ud, hvis du sammensætter den med et par bamsestøvler.
Til gengæld kan jeg sagtens se den sammen med et par enten kridhvide eller farverige sneakers
24 Blomstret overgangsjakke
Hvis du er mere til det feminine og uskyldige look, er du nok mere interesseret i denne søde overgangsjakke med smukke blomster.
Den fungerer faktisk som regnjakke, hvilket giver os endnu en god grund til at købe den. Hvem vil ikke have en flot regnjakke?
Den er i øvrigt foret med det blødeste stof, så den også er behagelig at have på, selv ud over en lille top.
25 Mørk denim trendcoat
Jeg var nødt til lige at hive lidt mere denim med i samlingen. Mest af alt, fordi jeg synes, at denne denim trendcoat er fantastisk. Den er super lækker og urban, men alligevel elegant.
Den har det der autentiske pariserlook over sig, som jeg elsker, men har svært ved at gennemføre. Med denne jakke kan man ikke gå galt i byen!
Blazere
View this post on Instagram
Den mest elegante type overgangsjakke jeg kan komme i tanke om er blazeren. Men i virkeligheden er det vel mere en helårsjakke, for den er jo reelt set i brug hele året, hvorfor jeg elsker at ofre penge på blazere.
Her har jeg samlet fem flotte blazere, som passer perfekt ind i den klassiske kvinde efterårs garderobe.
26 Ternet blazer i feminine toner
Tern hitter mere end nogensinde, og det er jeg ret glad for. Det betyder nemlig, at tern ikke længere kun hører til i enten jægerens eller den corporate kvindes garderobe.
De helt store modehuse har skabt nogle fede items til alle os, der elsker dem. På ovenstående blazer forelskede jeg mig i de røde tern, som får hele overgangsjakken til at fremstå pink.
Man kan i øvrigt også få både et par bukser og en nederdel, der passer til, hvis du tør vove dig ud i et fuldt ternet outfit.
27 Mørkeblå blazer i tern
Det samme gør sig gældende her, hvor de flotte tern både findes på et par fede bukser og en sød nederdel.
Denne blazer er en anelse mindre feminin, men er stadig super sød.
Jeg er ret begejstret for de gule linjer i stoffet, som tilføjer lidt ekstra til designet.
Jeg synes i øvrigt, at sammensætningen på billedet her er det helt rigtige med den hvide t-shirt, men man kan også sagtens bruge en grå, sort, grøn eller gul hertil.
28 Lang stribet overgangsjakke
Striber er også fantastiske, men kun hvis de er lodrette. Vi kender jo alle sammen stribereglen, som dikterer, at lodrette striber får os til at se høje og slanke ud, hvor vandrette striber får os til at se brede og tykke ud.
Uanset hvad synes jeg, at blazeren er rigtigt flot med sit eksklusive udtryk som følge af stoffets glans.
Selvom der kun er en enkel knap i denne jakke, tror jeg sagtens, den kan holde dig varm henover efteråret, især hvis du kombinerer den med en lækker rullekravebluse ligesom på billedet.
29 Overgangsjakken til den feminine dame
Man skulle tro, at denne smukke jakke kom direkte fra Chanelbutikken på Kongens Nytorv, men i virkeligheden er den designet at engelske River Island og fås til under 650 kr.
Det synes jeg er noget af et scoop for en jakke, som bliver produceret af et modehus, der absolut har styr på deres håndværk.
Alt hvad jeg har købt igennem tiden fra River Island har hold formidabelt godt, hvorfor jeg forventer det samme af denne jakke.
30 En billig blazer der ser dyr ud
Hvis du er minimalist og vil leve op til den danske modescenes principper, kan du her få en prisvenlig overgangsjakke, der ligner en million.
Jeg synes, at denne blazer ser vildt dyr ud og jeg kan lige forestille mig, hvor elegant man vil se ud i den sammen med en hvid skjorte og et par hvide bukser.
Wauw altså!
Det er dog en jakke, der kræver en tur med strygejernet efter vask, da den krøller i vaskemaskinen.
Parallel Lines / 580,- / SHOP →
Overgangsjakker til damen der vil lave et statement
Jeg har samlet tre statement pieces, fordi jeg i bund og grund er begejstret for de modehuse, som skaber tøj, der skubber grænser.
Derudover er det også tre lækre items, som topscorer i både kvalitet, design og komfort.
Hvad synes du om dem?
31 Et statement fra Gucci
Denne jakke er fra Gucci og vævet i det fineste kashmir-blend. Den er foret med silkeblød satin og er designet af husets egen designer, Alessandro Michele.
Jakken er et symbol på kærlighed og et udtryk for, at alle mennesker rummer kærlighed, og at alle mennesker skal have lov at vise den.
Et smukt statement som jeg vil mene, at de fleste ville elske at vise sig frem i.
33 Et statement fra Miu Miu
Denne jakke er skabt som en modreaktion på den moderne feminisme.
Miu Miu mener nemlig, at kvinder bør hylde deres seksualitet uden at finde synder hos modsatte køn.
De vil med denne jakke hylde de kvindelige former samt de stærke kvindelige karakterer, som ønsker at gøre en forskel for kvinder, der reelt har brug for frihed og løsrivelse.
Miu Miu er ikke af den overbevisning, at den moderne kvinde i de civiliserede verdensdele er undertrykket og de tror på, at kvinder er stærke individer, der kan kæmpe for det, de drømmer om. De sige, at kvinder har den fordel, at vi rummer den medlidenhed og medfølelse, der skal til for at hjælpe og støtte hinanden og som bør være grobund for feminismen succes.
33 Et statement fra Balenciaga
Med denne bomber jakke fra Balenciaga er der kun to statements at lave.
Det første er, at det er Balenciaga, der har været dygtige at designe den. Det andet erm at du har været så sej at købe den.
Men det er en fed jakke og den er selvsagt i mega høj kvalitet med både bøffelskind og fårepels.
Balenciaga / 28.780,- / SHOP →
Brug for hjælp? Følg mig på Instagram, hvor du kan sende en besked!
View this post on Instagram
Følger du vores vlog?
Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!
18 comments
[…] par sneakers kan bruge året rundt og vil både se sødt ud med overgangsjakker eller sommerkjoler. På den måde kan man sige, at det er et meget alsidigt design, selvom det […]
[…] dem med en lækker crop top og en fed blazer eller oversized denim jakke og nogle fede […]
[…] elsker det klassiske design, som nemt kan sammensættes med en hvid t-shirt, en lækker frakke og nogle sexede […]
[…] kan også have den i din entre til opbevaring af overtøj, tasker eller børnenes […]
[…] dem med din yndlingsbluse, en frisk overgangsjakke og nogle lækre […]
[…] er super smuk sammen med en tætsiddende nederdel, nogle højskaftede støvler med hæl og med en lækker overgangsjakke til om efteråret. Om sommeren ville jeg tage den på over et par flotte shorts med nogle søde […]
[…] lejlighed er det jakkerne der fylder mest. Min kæreste og jeg har nemlig tonsvis af vinterjakker, overgangsjakker og sommerjakker, og jeg kunne stadig købe […]
[…] dem faktisk rigtigt meget hernede i Lissabon, hvor jeg bor. Ofte bruger jeg dem i stedet for en overgangsjakke, da hverken efterår eller vinter er specielt kolde […]
[…] kan styles med alt fra bikinier til overgangsjakker. Ja du behøver faktisk ikke at tænke over hvad du tager på til øreringene, de passer nemlig til […]
[…] piece. Jeg er vild med den og forestiller mig at den kan styles lækkert sammen med en fed trenchcoat, nogle fede solbriller og flotte […]
[…] dette tørklæde med en lys jakke og nogle denim jeans for et lækkert look der også ser afslappet […]
[…] Brug det sammen med dine yndlingsbukser eller over en lækker cardigan eller jakke. […]
[…] godt ud over en strik lige som vist på billedet, men du kunne også sagtens tage den på over en skindjakke eller en […]
[…] er den perfekt med nogle flotte sneakers og en lang trench coat på en […]
[…] råd til finere stoffer som fx stoffer i terne eller velour. Helt optimalt skulle nok have fat i en frakke med pelskrave, men det kunne jeg ikke […]
[…] Men jeg ville for sammensætte denne nederdel med en fin og lidt anderledes bluse og med en lang trenchcoat for et klassisk outfit med kant og […]
[…] Jeg ville gå all in på denim med dette par sneaker og sammensætte skoene med et buksedragt i klassisk blå denim eller med en lang frakke i denim. […]
[…] Jeg ville style den med en tynd top eller sommerbluse og med nogle flotte hvide sneakers og en lækker overgangsjakke […]