Jeg elsker at holde middagsselskaber. Store som små. Det skyldes naturligvis, at jeg grundlæggende er glad for at lave mad, og specielt til andre, som sætter pris på kreative retter.
Men noget jeg går lige så meget op i, når der skal serveres lidt godt for mine gæster, er bordopdækningen.
Faktisk bidrager en smukt borddekoration i allerhøjeste grad til den samlede middagsoplevelse.
Desværre ejer jeg “kun” ét spisestel, og derfor kan mine bordopdækninger af og til godt blive lidt ensformige. Det er et problem, som rigtigt mange står overfor, og særligt hvis man elsker variation.
I og med at jeg efterhånden har måtte gå i tænkeboks, hver gang jeg får gæster, har jeg efterhånden fået eksperimenteret rigtigt meget med det ene spisestel, jeg har.
Jeg har derfor fundet ud af, hvad man kan gøre for at skabe en super unik og kreativ borddækning.
Her får du mine råd til, hvordan du med begrænsede midler kan få skabt en kreativ borddækning.
1) Spis forskellige steder i hjemmet
Når du inviterer til middag, så leg lidt med dine muligheder i forhold, hvor bordet skal dækkes.
Hvis du har et køkken med rummeligt køkkenbord kan du fx dække op der og inddrage dine gæster i madlavningen, så I kan hygge jer med det.
Du kan også dække op på sofabordet eller i haven. Mulighederne er mange og det kan være sjovt at eksperimentere med rummene.
2) Udskift de billigere artikler
Nogle af de lidt nemmere ting at udskifte, når der dækkes bord er duge, servietter, farverne på lys og blomster.
Derfor er det en god idé at eksperimentere med en ny dug og nogle anderledes voluminøse blomster, som kan tage opmærksomheden fra de tallerkener dine gæster allerede har set 30 gange.
Jeg kan godt finde på at dekorere mit bord med helt tossede ting, såsom en rygeklokke eller en lille skulptur, der plejer at stå i soveværelset. Det skaber lidt humor og fremhæver også personlighed.
3) Fold servietterne forskelligt
Egentligt er jeg som udgangspunkt ikke meget for foldede servietter, da det minder mig om 90’ernes formelle middagsselskaber, men af og til fungerer foldede servietter perfekt til skabe den ekstra dimension, som kan være rar som forandring og dermed bidrage til en kreativ borddækning.
Du kan også udskifte dine servietter med viskestykker for at skabe et mere landligt look på dit bord eller stille bestikket på bordet i vaser eller syltetøjsglas.
4) Tematiseret dekoration
At dække dit bord med et specielt tema i baghovedet, kan også bidrage til en kreativ tankestrøm.
Det ses ofte i forbindelse med fødselsdage, hvor vi smider flag på bordet eller til jul, hvor det er kogler, gran og nissehuer eller påskekyllingen, som fint står til pynt på påskebordet.
Desværre er vi sjældent mere kreative end det, fordi vi er bange for at pynte vores bord for meget til en almindelig god lørdagsmiddag med vennerne.
Men man kan sagtens dække bordet i et tøset tema, hvor farverne er lyserøde, uden at det bliver et lille-pige-tema.
Du kan også dække dit bord ud fra et havetema med krukker, planter og lanterner på bordet i stedet for hvide roser og høje lysestager. Det behøver ikke være avanceret.
En ting du skal passe på med, er ikke at få bragt temaet for meget ind i din kreative borddækning, da det hurtigt kan gå hen at miste sin charme, hvis du eksempelvis kører flamingo-tema, og der så er flamingoer overalt. Så risikerer du nemlig at ende med en borddækning, der er mere kunstig end kreativ.
Jeg har været igang herhjemme hos mig og opsat tre eksempler på, hvordan jeg har dækket vidt forskellige borde med samme spisestel.
3) Eksempler på kreativ borddækning
Tøset bordopdækning på altanen
Her har vi en mere temapræget, men kreativ borddækning, hvor det er farven lyserød, som er i fokus, hvorfor jeg har valgt at kalde den for den tøsede borddækning.
Den er så yndig og feminin, og passer samtidig rigtigt godt til fx frisk sommermad med en masse lækre hindbærdrinks.
Jeg har forsøgt at lege lidt med de feminine træk i mine dekorationsgenstande på bordet, som fx hjertekrymmel. Min idé var at kombinere stilen med det, vi kender som den klassiske danske sommer lidt a la Den Gamle Fabrik.
Selvom det kan lyde en anelse selvhøjtidligt, så må jeg bare sige, at jeg er yderst tilfreds med det afslappede og romantiske look.
Jeg dækkede bordet her i forbindelse med en tøsemiddag, hvor hele borddækningen blev til et mindre samtaleemne i løbet af aftenen, fordi mine skønne gæster i blomstrede sommerkjoler var vilde med den.
Middag i køkkenet
Når man godt kan lide at lave noget mere avanceret mad til sine gæster, kan det være super tidskrævende og af og til, kan man som vært virke lidt fraværende og asocial, da man hele tiden står i køkkenet, mens de sidder ved spisebordet.
Heldigvis er jeg så heldig at have et åbent køkken, og det har jeg flere gange valgt at udnytte.
Hvis du har et køkken med okay plads, kan du eksperimentere med at invitere dine gæster med ud i køkkenet og dække dit køkkenbord op til dem. Så kan du tro, at der bliver skruet op for hyggen og samværet.
Det kan godt være, at I kommer til at sidde lidt tæt og anderledes end I plejer, men faktisk mener flere psykologer, at vi taler bedst med hinanden i køkkenet, så det er da værd at prøve.
Jeg har leget lidt med madvanerne i denne borddækning og brugt krydderurter, løg og krydderier som bordpynt i stedet for blomster.
Det skyldes, at jeg ønskede at skabe en samhørighed omkring hele madlavningen, hvor mine gæster rigtigt kunne mærke, at vi spiste hjemmelavet mad.
De gange jeg har gjort det, har det været sindssygt hyggeligt, og jeg har nydt at kunne være omkring mine gæster under hele middagen.
Den traditionelle bordopdækning
Dette er den bordopdækning, som jeg typisk ville lave, når jeg skal have et vennepar til middag.
Den er meget basal med de vigtigste ting på bordet og simpel dekoration.
Man kan sige, at der bliver skabt noget spændende, fordi spisebordet er helt blåt med masser af spil, men jeg har forsøgt at skabe lidt farvespil med de fine blomster og gjort det klassisk med helt hvide servietter for at binde det klassiske bestik sammen med de rustikke tallerkener.
5 comments
[…] handler det om at skabe en simpel form for hygge, som er underspillet men eksklusiv. Læs her hvordan jeg bruger lysestagerne […]
[…] Det trækker madoplevelsen op på et nyt og mere autentisk niveau. Derudover kan du også gøre borddækningen ekstra flot ved at benytte sig at disse […]
Hvor er glassene fra, som er vist på billederne? Det ser ud til at være de samme på alle billederne 🙂
Hej Camilla.
Vandglassene er fra HAY og vinndglassene er fra Erik Bagger.
[…] handler det om at skabe en simpel form for hygge, som er underspillet, men eksklusiv. Læs her hvordan jeg bruger lysestagerne […]