Der findes stadigvæk steder i verden, hvor du skal have bestemt tøj på, før du kan komme indenfor. Det gælder mest af alt i udlandet, da du har frit valg på alle hylder i klædeskabet, når du er i Danmark. Nedenfor kan du læse om, hvordan du bør pakke kufferten til dine kommende ferier i udlandet. 

Casinoerne i Las Vegas

Mens mange landbaserede casinoer er blevet mere afslappede med hensyn til påklædning, kan du risikere at blive afvist, hvis du ikke har den rette beklædning. Du behøver måske ikke at troppe op i et jakkesæt, men det kan være en god idé at følge sund og fornuft med dresscodes. Det inkluderer f.eks. at undgå at møde op i shorts eller en T-shirt, hvis du er en mand. Jeans er heller ikke et formelt valg hverken for mænd eller kvinder. Foretrækker du at spille spillemaskiner i loungewear, kan det måske være bedre at blive derhjemme og gøre det på nettet. 

På besøg i kirker i Spanien

I Danmark er vi måske mere “afslappede” med hensyn til påklædning i kirker, men sådan er det ikke i udlandet. Tager du i en katolsk kirke i udlandet i Spanien eller Italien, er det vigtigt at du møder op i den rette påklædning.

Det er ikke velset at gå ind i en katolsk kirke med shorts på, nogle steder er det decideret forbudt. De korte benklæder er ikke kun en restriktion for mændene. Kvinder skal have kjoler, nederdele eller bukser, som mindst går ned over knæene. Desuden bør kvinder dække skuldre og overarme, når de går ind i en katolsk kirke. 

Dresscode i den ortodokse kirke

Tager du i stedet til Grækenland, Bulgarien og andre steder med ortodokse kirker, skal du også være opmærksom på din påklædning. Her kan du risikere at blive afvist i indgangen, hvis du har shorts eller kortærmet tøj på. Er du på sommerferie, og har du lyst til at besøge en ortodoks kirke, kan det være bedst at undgå det lette sommertøj for en kort stund. 

Desuden bør mænd ikke have kasketter eller anden hovedbeklædning på i den ortodokse kirke. Her er det pudsige dog, at kvinder netop bør dække hovedet og håret med et hovedtørklæde.

Nordkorea vælger din frisure

I Nordkorea har de strikse regler for beklædning og generelt din personlige stil. Borgere kan udelukkende klippe håret i overensstemmelse med regeringens regler. Faktisk er der strikse regler om, at håret skal vedligeholdes. Desuden er det ikke tilladt at gå med ”Vestligt” tøj i Nordkorea. Kvinder kan endda få en bøde, hvis de bliver fanget i at gå med jeans. 

Klip-klappere er forbudt i Cinque Terre

Normalt kan du klæde dig på, som du vil i Italien. Dog er der en undtagelse, når det kommer til Cinque Terre. Området består af fem landsbyer, deraf navnet, og der er mange bakkede områder samt vingårde. Derfor må du ikke gå med stilletter eller klipklappere. Faktisk kan du endda få en bøde, hvis du går med sandaler i dette område. 

Klæd dig fint på til en tur i Harrods

Hvis du gerne vil ind i det luksuriøse stormagasin Harrods i den engelske hovedstad London, skal du være fint klædt på. Ikke alene må du ikke afsløre for meget hud, men du skal også passe på med grafiske T-shirts og trøjer. Teksten eller grafikken må ikke træde over grænserne. Desuden kan du ikke komme ind i Harrods med hullede jeans eller cykelshorts, der har været meget på mode i løbet af de seneste år.

Camouflagetøj er forbudt i flere lande

Mange er vilde med militærinspireret mode, men du bør passe på at gå med det i visse lande. Jamaica, Nigeria, Saudi Arabien, Filippinerne, Zambia, Zimbabwe, St. Lucia og andre lande har forbudt de lokale indbyggere at gå med camouflagetøj. Netop i St. Lucia må hverken turister eller lokale indbyggere gå med camouflage beklædning, da det betragtes som militærdragter. 

Må skoler indføre dresscode i Danmark?

Der er skoler i Danmark, som har en form for dresscode. Det har ført til stor debat blandt andet, at Firehøjeskolen i Vejle ikke tillader, at pigerne går i crop tops og viser bare maver. Debatten rasede for alvor da begrundelsen var, at pigerne eftersigende distraherede drengene med deres tøjvalg. 

Ligeledes førte det til debat af SDU Fitness lavede regler om, at de kvindelige medlemmer ikke må træne i en sports-bh, hvor de viser deres bare mave. Her argumenteres der for, at det er diskrimerende at lave sådanne regler for kvinderne. Det er tilfælde som disse, der nok er årsagen til, at det er meget sjældent, at der er dresscode i Danmark.

Følger du mig på Instagram? Det bør du nemlig!

 

View this post on Instagram

 

A post shared by STAY CLASSY VLOG (@stayclassydk)

Min kæreste og jeg har YouTube kanal, hvor vi rejser verden rundt! Husk at subscribe!