Ret hurtigt tror jeg, at vi kan blive enige om, at luksushoteller er en af livets mange glæder.

At tjekke ind på et femstjernet hotel, smide sig i en kingsize seng med skinnende hvidt sengelinned og kigge ud af vinduet for at lade sig betage af en som regel forrygende udsigt.

Dét går lige an.

Desværre er denne slags glæder ofte også en pebret omgang, hvorfor det for de fleste menneskers vedkommende også er en sjælden af slagsen.

Nustay.com er en avanceret søgemaskine, der er sat i verden for at løse denne problemstilling med lækre hoteller, der ofte er en anelse for dyre.

Hvordan fungerer det?

Det fungerer på den måde, at du opretter en profil, hvor du udfylder en masse punkter, hvilket hjælper Nustay-søgemaskinen til at levere resultater med så gode matches som muligt.

Det er eksempelvis dine præferencer, når du bestiller et hotelværelse.

Hvad er vigtigst for dig? Selve værelset? Beliggenhed? Mad? Underholdning? Wi-Fi? Pool? Og så videre…

Hvorfor kan Nustay tilbyde lavere priser end de andre?

Årsagen er, at selv dyre hoteller ofte har ledige værelser. Og selvom hotellerne er dyre, er de stadig interesserede i at tjene penge.

Via din udfyldte profil på Nustay kan du opnå en højere rabat ved at matche et hotel.

Matche? Hvad betyder det?

Jo, hoteller er nemlig ikke ligeglade med, hvem de har boende. Ligesom du har præferencer, har hoteller også.

Det vil sige, at når dine og et givent hotels præferencer matcher hinanden, er hotellet villig til at give dig en større rabat.

Smart.

Nustay har netop åbnet for tilmelding

Nustay har i et godt stykke tid kørt med invite only, men har forleden åbnet op, så alle kan tilmelde sig tjenesten. Modsat alle andre hotelsøgemaskiner kræver det i øvrigt også, at du er logget ind med en profil for at kunne bruge tjenesten.

Nustay er stadig i BETA, hvilket betyder, at tjenesten endnu ikke er 100% færdig. Dermed er det heller ikke muligt endnu at finde gode priser i hele verden, men der er alligevel er pænt udvalg, som blandt mange andre tæller New York, Hong Kong, Paris, Tokyo, Amsterdam og, naturligvis, København.

Er det noget for dig?

LÆS NU:

49 eksotiske rejsemål du aldrig glemmer