Hej Lars,

Vi behøver ikke bytte noget. Vi kan blot tilføje dit pointe som nr. 11 🙂

Jeg kan sagtens se, hvad du mener. Det er et godt eksempel på danskernes generelle forlegenhed og reserverede væremåde. Dit eksempel er lidt i forlængelse af punktet med at råbe op. Danskerne er skide bange for at forlade deres komfortzone. Derfor sætter de sig også hver for sig i busserne. Hertil vil jeg dog tilføje, at jeg gør det samme. Lige i bussen gider jeg ikke snakke med mennesker, men i IC4 toget til Esbjerg kan sagtens slå en dialog op.

At sige hej til forbipasserende synes jeg dog ikke er et problem. Mig bekendt er det kun i golfklubber, at det er almindelig kutyme. Meeeen hvis det er en sød lille brunette med parisernumse, får hun selvfølgelig et hej med på vejen og måske endda også mit telefonnummer, hvis hun er rigtig heldig 😀 😀

Et punkt jeg ville bytte ud med rulletrappeidioterne, er nok danskernes mentalitet til at møde/kommunikere med ‘fremmede’. I hvert fald her i Aarhus.

Hvis der er 15 rækker med sæder i bybussen, og der kommer 15 mennesker ind, så sætter de sig på hver sin sæderække. For det ville jo være farligt, at hyggesludre de par minutter, en tur i bussen nu tager.

Ellers hvis man er ude at gå, og man går forbi en forbipasserende og man dertil får øjenkontakt, springer de næsten ind i hækken, hvis man siger ‘hej’ eller ‘go aften’ til dem.

Personligt siger jeg 9/10 gange altid ‘hej’ til en forbipasserende, jeg har fået øjenkontakt med – ved mindre man går ned igennem byen. Så skulle man ikke lave andet.

Godt brølt, Joen!