Søren Westh må siges at være blandt de personer, der lever efter mantraet anything worth doing is worth overdoing. Sig hej til manden der er en af forløberne for den revolution, det danske køkken har været igennem det sidste årti.

Men hvem er Søren Westh? Søren Westh var med til at bygge Noma op til det Noma, vi kender i dag. Nemlig verdens bedste restaurant. Alene det at have været en del af et team, der har revolutioneret det danske køkken, må siges at være kvalitetsstempel, der ikke sådan lige at til at vaske væk.

Sørens passion for at udforske det ukendte er mere end interessant. Samtidig er Sørens drive et perfekt eksempel på, hvad der skal til for at opnå det uopnåelige.

Søren Westh fortæller i følgende video om de første spæde skridt med Noma tilbage i 2003 til den dag i dag, hvor nye idéer, koncepter og tiltag er udsprunget.

(Deaktivér AdBlocker for siden hvis videoen ikke vises)

På mange måder kan man sige at Søren Wesths mange skovture var vejen til toppen. Måske lyder det en smule cheesy, men den rigtige indgangsvinkel for at opnå succes nogle gange er at lede uden at vide, hvad man egentligt leder efter.

Det er som oftest her fårene skilles fra bukkene, når det kommer til de mennesker, der opnår succes og de der ikke opnår succes. Man skal være villig til ikke bare at gå the extra mile, men the extra thousands of miles. Skovturen kan være forbandet lang, kedelig, hård og ikke mindst tårefremkaldende, men så længe man insisterer på, at livet skal give en eller anden form for mening, bliver man ved med at gå. Også selvom alle de andre går den anden vej.

søren westh noma

Måske genkender du plakaten fra Fargo, men bortset fra det er den værd at tage et print screen af med dine øjne. For hvor tit er det, at den brede stime skaber noget stort? Noget der er innovativt, anderledes og aldrig før set? Jeg har ikke nogle eksempler.

Det er altid fisken, der svømmer i den modsatte retning der finder noget, som ingen andre fisk har fundet. Det er rigtigt, at fisken risikerer at blive spist af en haj eller fare vildt, men risikoen vil altid være soloturen værd, hvis man vil føre en tilværelse, der ikke er præget af det ordinære og lemming-mentaliten. Dog behøver det ikke altid være en solotur. At have en makker med på opdagelsesrejsen er ofte en fordel.

Hvis du har mod på endnu en video, bør du næsten se denne her, hvor det igen er Søren Westh i hovedrollen, men i hård konkurrence med den ikke så lidt karakteristiske rapper, Action Bronson, der er på besøg hos Noma.

Og som han siger: “Fuck, that’s delicious.”