Lir

Huawei P20 er trådt ind i superligaen

Hvis vi skal være helt ærlige. Altså sådan hudløst ærlige. Så har den egentlige smartphone battle altid stået mellem Samsung og iPhone.

I hvert fald ud fra et mainstream perspektiv. Spurgte du gennemsnitsdanskeren for to år siden, om de kender Huawei ville de fleste ligne et spørgsmålstegn.

Not anymore.

Huawei, som i øvrigt er en gigantisk virksomhed med 180.000 ansatte og et hovedkontor på størrelse med Odense, markerer sig i dag som et internationalt ikon, som de fleste kender på et niveau, hvor et lille flertal endda kan udtale navnet = Uh-wa-wei.

Men hvad er lige grunden til det?

Det korte svar er solide smartphones.

Det endnu kortere svar er P20.

For Huawei P20 er sidste nye slag på trommen, som er den endegyldige kvalifikation til smartphone superligaen.

Sådan ser den ud

Huawei P20 er født med et strømlinet design, der kan konkurrere med både Apple og Samsung.

Men Huawei stopper ikke ved P20. Der findes nemlig også en Huawei P20 Pro, som er lidt mere pro, hvis du skulle være i tvivl. Ovenstående model er pro-udgaven.

Det der gør P20 Pro ekstra interessant, er et vanvittigt Leica-kamera, hvor du ikke har ét eller to, men _TRE_ kameraer. Og fire hvis du tæller selfie-linsen med.

Men er det så kun for at overgå Apple og Samsung?

Næh. Slet ikke faktisk.

Kameraet er på mange måder et innovativt indslag, som Apple og Samsung sikkert nok skal imitere, før vi ser os om.

Kameraet er hvad en smartphone i dag handler om

I en Instagram-æra hvor hele jordenkloden mener, at deres privatliv er interessant nok til at dele med hele jordkloden, har kameraet aldrig været mere vigtigt.

Og når det i øvrigt handler om smartphones, er kameraet også et af få punkter, hvor der stadig sker væsentlige forbedringer fra model til model.

Hvad angår alle de andre hardware specifikationer, har det ikke været interessant i lang tid, med mindre du er typen, der spiller 3D-tunge spil, der tømmer din telefon for juice på lidt under en time.

Og kameraet i den nye Huawei P20 overgår alle de andre. Faktisk er det ifølge majoriteten af de store tech reviewers det bedste smartphone kamera nogensinde.

Tror du ikke på det, kan du med fordel tage et kig på denne test, hvor iPhone X tværes ud.

To ting er særligt interessante ved kameraet…

1)

… at du kan tage fremragende billeder i lyssvage forhold og…

2)

… at du rent faktisk kan bruge telezoom uden at billedet ødelægges af støj, hvilket er tilfældet på samtlige andre smartphones, hvis vi skal være helt ærlige et øjeblik.

Hvad angår P20’erens design…

… har vi at gøre med det, der minder om en iPhone X og S9 hybrid. Der er ingen tvivl om, at der er hentet inspiration fra de tunge drenge, men det er nu ikke noget, der giver anledning til forargelse, da ingen af de andre er bedre.

Ligesom med iPhone X afbrydes kant til kant skærmen af frontkameraet, hvilket er et torn i øjet.

Fordelen ved P20 og den ikke så elegante løsning med frontkameraet er, at du kan vælge at gøre området i siderne helt sort. På den måde slipper du for en hverdag, hvor du hele tiden pines med æstetisk disharmoni.

Er Huawei P20 the real deal?

Det er vigtigt at huske på, at Huawei ikke er en nystartet virksomhed, der fornyligt at kommet på idéen at lave smarte telefoner.

De har været i gang i adskillige år. Og de er sultne efter at smadre Apple og Samsung. Selvom P20’eren ikke er en direkte knock-out af konkurrenterne, er der ingen tvivl om, at Huawei skal tages alvorligt.

For mig personligt er der én ting, der holder mig fra at skifte. Styresystemet.

Jeg har altid været iPhone-dude, og selvom jeg har overvejet at prøve kræfter med Android, har jeg endnu ikke samlet mod. Hvis Apple fortsætter deres deroute, som har stået på siden Steve Jobs afsked, går der dog ikke længe, før jeg springer ud i det.

Og her er Huawei en seriøs contender til bukselommen.

Joen Rude Falsner

Joen Rude Falsner

Monsieur Le Boss
Hej. Det er mig, der er ham der, der er ham, der startede Stayclassy.dk for et par år siden. Kan du li', hva' jeg skriver? Send gerne en virtuel krammer.

Skriv et svar