5 Gode Idéer til at Overvinde Kedsomheden!

Min bedstefar plejede altid at sige, at intelligente mennesker ikke keder sig. Og det har altid ræsonneret med mig, men i disse vanvittige tider må jeg medgive, at der er grænser for hvor høj en intelligens, man kan have.

Nu har vi været spærret inde i over en måned og der skal jo nok gå et stykker mere, før vi begynder at kunne gå på restaurant og eventuelt nyde solen med vennerne uden have maske og ilttilførsel på ryggen.

Indtil da, må vi tage bestik af tilværelsen her og nu. For hvad skal man lige stille op, når man har forsøgt at underholde sig med alt, der er at underholde sig med?

Hvis ikke du var klar over det, har vi en YouTube kanal, hvor vi laver en masse, synes vi selv, underholdende videoer. Følgende video giver 20 idéer til sjove ting, du kan foretage dig, nu hvor du er i husarrest.

1) Brætspil er på mode igen

Det er begrænset, hvor underholdende det er, at sidde på Instagram og scrolle igennem det samme røvsyge feed dag ud og dag ind. Faktisk er det slet ikke så sjovt at sidde online fra morgen til aften.

Og netop derfor er de gode gamle brætspil kommet på mode igen.

Skulle du være i tvivl, laves der nemlig stadig masser af brætspil i alle mulige afskygninger. Min kæreste, Amalie, og jeg hygger os i øjeblikket vældigt meget med Bezzerwizzer, som du garanteret kender. Det er faktisk skide hyggeligt at sidde og svare på spørgsmål i selskab med et glas vin eller to.

Hvis du i øvrigt synes nuværende situation er spændende, kan du købe brætspillet “Pandemic”, hvor det handler om at redde befolkningen, inden dødelige sygdomme tager over. Meeen, det er måske lidt for realistisk?

2) Kinky legetøj til parforholdet

Hvis du er så heldig at have en partner, har I sikkert allerede brugt en del af tiden på at udforske hinandens kødelige arkitektur, men har I også haft hjælpemidler indover?

Sandheden er nemlig, at selv det gode intime liv kan blive endnu bedre, hvis der hældes lidt krydderier på. Det kan være både sexlegetøj til ham og hende, hvor jeg er sikker på, at hun ville finde det underholdende at iklæde ham et kyskhedsbælte.

3) Lav om på indretningen i dit hjem

Med så mange timer på hånden hver eneste dag, giver det god mening at lave om på indretningen i dit hjem.

Det er nu, du skal se at komme af med dit fjernsynsmøbel fra 2002 og måske indrette med en lidt mere kunstnerisk tilgang.

Hvis du er komplet analfabet, hvad angår personlig indretning, kan jeg med glæde henvise dig til vores kvindeafdeling, Stay Classy Kvinder, hvor min kæreste, Amalie, som i øvrigt er indretningsarkitekt, deler ud af gode indretningstips.

4) Kom i form!

Ja, det lyder måske kedeligt, men der har aldrig været et bedre tidspunkt end her og nu til at komme i dit livs form. Og du har sikkert allerede tømt, hvad der er at tømme af gin, øl og vinflasker, så det er med sikkerhed tid til at prøve noget nyt.

Jeg har de sidste tre uger kørt livsstilsdiæten, KETO, som vitterligt er en mirakelkur. Helt kort handler det om at spise meget fedt og meget få kulhydrater, men det er ikke helt så enkelt. Hvis du oprigtigt er interesseret i en sundere, flotte og gladere version af dig selv, bør du se Dr. Eric Berg’s videoer på YouTube. Han er en hyggeligt fyr, som er fantastisk til, i øjenhøjde, at forklare hvordan lægevidenskaben hænger sammen.

Det kan godt være svært at komme igang, men jeg lover dig, du bliver glad for det. Det har helt klart gjort det nemmere for mig at komme igennem den sidste måneds karantæne, hvor især den usunde tilværelse, kan gør det hele endnu værre.

5) Start et online eventyr

Jeg tror, vi hurtigt kan blive enige om, at vi pt lever i en usikker verden, hvor rigtigt mange allerede nu står uden job. Det er en voldsomt svær situation, når ens arbejdsplads ikke længere byder en velkommen. Rigtigt mange af de nu arbejdsløse, vil stå uden job i lang tid.

Så hvad stiller man op?

Mit økonomiske grundlag er 100% online, og det har klædt mig godt på til den situation, vi nu står i. Min side, Stayclassy.dk, tog kun et godt år at bygge op, før jeg begyndte at tjene ok penge. Og efter yderligere et par år, blev det endnu bedre.

Derfor er der ikke et bedre tidspunkt end her og nu til at komme igang med et online eventyr. Det behøver ikke være en online shop, der skal tjene millioner. Det vigtigste er, at du kommer igang og får en idé om, hvad det hele går ud på.

Start en blog ligesom mig.

Begynd at skrive nogle artikler om noget, du interesserer dig for og langsomt, men sikkert begynder kabalen at gå op. Det er ikke kun enormt belønnende at få succes med sit eget projekt. Det er også et initiativ, som kan spille en afgørende vigtig rolle for dig fremover.

Jeg har skrevet et par artikler om dette emne, som du bør læse. Du kan finde dem her og her.

Følg mig på Instagram – her går det stærkt!

Kender du i øvrigt min YouTube kanal?

Vi bor i Portugal, hvor vi laver videoer tematiseret omkring vores liv. Det inkluderer rejser, spændende restauranter, god humor og en masse sjov og ballade!

Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!