UNBOXING: Verdens bedste elektriske skateboard
For kort tid siden skrev jeg en artikel omhandlende verdens fedeste transportmiddel. Læste du den?
Nej? Nå, men det fedeste transportmiddel i verden er naturligvis et elektrisk skateboard. Og det kan jeg udtale mig om, da jeg har selv anskaffet mig et.
Som jeg skrev i førnævnte artikel, er et elektrisk skateboard det tætteste, du kommer på det famøse hover board fra filmen, Back To The Future.
Og følelsen er formentligt tæt på identisk.
Man står jo bare på et bræt, mens man suser derudad, som om det er et snowboard ned ad et bjerg. Det er en helt forrygende følelse, som jeg umuligt kan oversætte til det skrevne ord.
Verdens bedste elektriske skateboard
Det er nøjagtigt, hvad jeg er den lykkelige ejer af.
Helt præcist er der tale om et Carbon GT-series board fra Evolve Skateboards. Efter min mening er det uden sammenligning det smukkeste og bedst elektriske skateboard, penge kan købe.
Det er lavet ud af ét glat og æstetisk smukt stykke karbonfiber. Batteriet er altså pakket ind i karbonfiber i modsætning til mit Bamboo GT board, hvor batteriet er anrettet på lidt mindre smuk vis:

Under Bamboo GT boardet er det nemt at få øje på det sorte batteri. Det gør sådan set ikke noget, men nu ved du, hvad jeg mener.
Når du ser min unboxing video, vil du forstå, hvad det er, jeg mener. Den finder du i toppen af artiklen, hvis du tilfældigvis i en tilstand af beruselse havde glemt det.
50 kilometer på en fuld opladning
Det er det elektriske boards radius, hvis man skal tage Evolve’s egne ord for gode varer.
Det kræver dog, at du kun kører i ECO-mode, hvilket dog betyder, at både accelerationsevne og tophastighed begrænses markant.
I stedet for en tophastighed på 42 km/t hedder den ~23-24 km/t. Ligeledes er stigninger meget lidt velanset i ECO-mode. Når jeg kører over inderhavsbroen fra Nyhavn til Christianshavn, er det næsten umuligt at komme op over toppen.
Jeg har i øvrigt ikke testet det endnu, men du kan være helt sikker på, at der kommer en video, hvor boardet testes helt ud i limningen. Jeg mangler bare, at vejret bliver lidt mere sommerligt.
Oh well, det med de 50 kilometer er jo heller ikke en målsætning, der giver mening i hverdagen.
Hvis du banker speederen i bund på GT-mode, kan du sagtens få +18 kilometer ud af batteriet. Og hvis du har brug for mere end det på din daglige commute, er et elektrisk board nok ikke det rigtige transportmiddel for dig.
NEXT UP:
Comments
Bjørn
Kan man købe det i dk eller skal det bestilles hjem
Joen Rude Falsner
Hej Bjørn.
Hvis det skal være et elektrisk skateboard fra Evolve, bestiller du fra http://www.evolveskateboards.de/index.php/en/
Det er i hvert fald der, jeg har bestilt. Til info er deres købsproces lidt bøvlet, da du skal vælge mellem Paypal og international bankoverførsel. Sidstnævnte er klart billigst. Det er dog ikke værre end at gå ind på netbank og lave overførslen.
Jeg har gjort det to gange. Fra bestilling til levering går der 3-4 hverdage.
Vh. Joen
// Stayclassy.dk
Christian
Hej Joen.
Kommer du med en opfølgning på skateboardet? Kigger selv på Evo og Booster boardet og kunne godt tænke mig at høre dine tanker efter du nu har haft det i et par måneder.
Mvh Christian
Joen Rude Falsner
Hej Christian,
Ja, jeg kunne godt lave en opfølgningsvideo. Det må blive her når sommervejret engang dukker op.
Jeg kan dog afsløre, at jeg er aldeles tilfreds med både bamboo gt og carbon gt.
Christian
Hej Joen,
Tak for hurtigt svar ☺️
Ifølge det jeg har kunne læse mig til er det egentlig ikke lovligt at køre på offentligvej på et skateboard i Danmark, hvilket virker helt grotesk sammenlignet med andre lande. Har du haft nogle problemer med denne del og var det noget du havde med i dine overvejelser, før du investerede i et elektrisk skateboard?
Joen Rude Falsner
Du må ikke engang køre på almindelige longboards ifølge loven. 🙂
Med andre ord er det ikke noget, der fylder ret meget ift. mine bekymringer. Politiet virker til at være ret ligeglade. Men der skal da sikkert nok være nogle politikere, der på et tidspunkt retter fokus mod det, så dét også kan blive bandlyst sådan rigtigt. 🙂
Christian
Hej igen Joen.
Nu har jeg endelig fået bestilt mig et Evolve Bamboo GT street. Det passer længde mæssigt og prismæssigt rigtig fint til mig. Men nu bliver jeg lidt i tvivl om jeg skulle have taget AT setup et i stedet.
Hvad siger dine erfaringer i forhold til, hvilket setup du best kan lide og kan anbefale? Jeg har ikke rigtig stået det (store på skateboard før).
Lasse
Hej med jer,
De elektriske skateboards er faktisk blevet lovlige i Danmark pr. 1. Januar i år, så eldrevne skateboards nu må køre på lige fod med cykler på offentlig vej. Det er i første omgang blevet lovliggjort på en prøveordning. Det betyder at der ikke er fastlagt regler for om der skal være hastighedsbegrænsninger, påbudt beskyttelse, lygter og lignende. Det vil dog højst sandsynligt komme på det tidspunkt, da prøveforslaget er baseret på at skaffe erfaring om netop disse ting, så man i fremtiden kan basere reglerne ud fra erfaring i den danske trafik. Iøvrigt en fed måde at gøre det på, i min optik.
I kan læse mere om det vedtaget lovforslag her: http://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l28/20171_l28_som_vedtaget.pdf
Så kan jeg iøvrigt lige tilføje at vi tilbyder gratis prøvekøring at et el skateboard, til dem der ikke er sikker på om det er noget for dem, og derfor gerne vil prøve det først. Man skal blot tilmelde sig på følgende: https://roadsurfing.dk/gratis-proevekoering/
Håber det gav lidt indsigt.
Mvh.
Lasse