Det er efterhånden en måned siden, jeg kom hjem fra et længere visit på de australske breddegrader.

I den forbindelse har jeg flere gange luftet det nye tiltag her på Stay Classy, nemlig at kombinere mine artikler med videoer, der forhåbentligt kan inspirere og/eller underholde. På den måde kommer der også lidt mere variation på siden.

Det har taget lidt længere tid end forventet at lave videoerne, og jeg er stadig ikke færdig med dem alle. Det begynder dog at ligne noget.

14 ROAD TRIP VLOGS

I skrivende stund har jeg færdiggjort fem road trip vlogs. Det vil sige, at der skal laves yderligere ni, før jeg er i mål.

Heldigvis bliver jeg stille og roligt hurtigere og mere ferm til at navigere rundt i PremierePro, som er det klippeprogram, jeg har valgt at bruge i stedet for iMovie.

I stedet for at tage 18 timer om at redigere en video kan jeg altså nu gøre det på 7-8.

Anyway.

Tag et kig på vloggen. Se om det er noget, du orker at se. Uanset om du synes det er røvuinteressant eller skide underholdende, vil jeg enormt gerne have feedback.

Det er nemlig helt nyt for mig, hvorfor jeg hele tiden er usikker på, i hvilken retning jeg skal køre.

Den ene halvdel af mig siger, at mine vlogs skal være relativt korte og klippet tight. Den anden halvdel siger, at det skal være en mellemvej, hvor der også gerne må være plads til længere dialoger/monologer.

I de første fem vlogs har jeg lavet en kombination af mine to halvdele.

Du finder i øvrigt dem alle på min ganske nye YouTube Channel.