8 lækre Ralph Lauren jakker

Hvis der er noget, som gør mig hed, så er det Ralph Laurens generelle produktportefølje. Deres tøj er som bygget til mig. Og millioner af andre mænd.

På de seneste har jeg abstraheret lidt fra Ralph Lauren, da indholdet her på siden nogle gange godt kan blive en smule tynget af omtalte modehus. Det fik jeg i hvert fald at vide fra et par læsere, men nu synes jeg så, at det er ved at være på tide med en Ralph Lauren-præget artikel. Det blev til 8 lækre Ralph Lauren jakker, hvilke jeg synes er ganske relevante nu, hvor vi befinder os i overgangssæsonen.

Shall we?

Let Ralph Lauren jakke i sort

lækre ralph lauren jakker til mænd

Polo Ralph Lauren / 3095 / Find jakken her

Hårdt og brutalt, men enkelt og elegant lægger jeg ud med en sort lækkerbisken, der er som skabt til det milde forår. Designet er både moderne og minimalistisk uden, at jakken glemmer hvor den kommer fra. Det er en af de der Ralph Lauren jakker, som kan bruges både til de formelle og uformelle begivenheder.

Klassisk marineblå Ralph Lauren jakke

lækre ralph lauren jakker til mænd

Polo Ralph Lauren / 1595 / Find jakken her

Er du ude efter en af de helt, helt klassiske Ralph Lauren jakker, bør du nemt kunne stille dig tilfreds med denne herlighed. Jakken er et tidløst statement, der er i stand til at akkompagnere jeans, stofbukser og chinos. Kvaliteten er der selvfølgelig ikke en finger at sætte ved, hvorfor du uden problemer ville kunne bruge den gennem adskillige sæsoner.

Grøn Ralph Lauren jakke

lækre ralph lauren jakker til mænd

Polo Ralph Lauren / 1895 / Find jakken her

Næsten magen til, men alligevel anderledes har vi en grøn jakke, der også spiller på de klassiske tangenter. Navnligt farven er en dejlig tilføjelse til det ellers traditionelle og ensartede farvetema, der er kendetegnende for Ralph Lauren jakker. Den grønne farve læner sig i øvrigt op ad oliven, hvilken er den primære årsag til, at den grønne ikke bliver for dominerende. Haps siger vi!

Enkel sort Ralph Lauren jakke

lækre ralph lauren jakker til mænd

Polo Ralph Lauren / 1895 / Find jakken her

Vi fortsætter ad samme boldgade med den korte og lette jakke, der er som skræddersyet til midten af foråret og hele vejen frem til slutningen af efteråret. Den sorte farve gør jakken til en minimalistisk sukkerknald, der gør outfittet sweet. Ja, sikke da et ordspil her fra morgenstunden!

Enkel blå Ralph Lauren jakke

lækre ralph lauren jakker til mænd

Polo Ralph Lauren / 1895 / Find jakken her

Er den sorte farve en tand for stilrent, ville denne klassiske Ralph Lauren-blå agere glimrende alternativ. Personligt foretrækker jeg den blå farve til jakker, når valget står mellem den og sort. Sort kan bare godt blive en tand for kedeligt i længden, men subjektivitet har jo heller aldrig været objektivt.

Blå quiltet Ralph Lauren jakke med brystlommer

lækre ralph lauren jakker til mænd

Polo Ralph Lauren / 3295 / Find jakken her

Naturligvis kunne jeg ikke finde på at undlade Ralph Laurens signaturjakker. Nemlig de quiltede. Her er den nyere model fra designerteamet, hvor man roligt kan sige, der er syet et par lommer fast på maven. Måske er det lige i overkanten, men egentligt behager designet mig. Der er noget råt og eksklusivt over kombinationen af lommerne og de markante knapper. Jakken ville formentligt også være glimrende til jagtsæsonen med alle de lommer.

Clean quiltet Ralph Lauren jakke

lækre ralph lauren jakker til mænd

Polo Ralph Lauren / 2695 / Find jakken her

Er fire lommer lige i overkanten er der såmænd også en god mulighed i en clean Ralph Lauren jakke som ovenstående. Normalt er der brune lapper på albuerne og ruskindsdetaljer hist og her, men det er ikke tilfældet i denne omgang. Nogen ville kalde den for den ultimative gartnerjakke, andre den ultimative allround overdel. Jeg hælder til sidstnævnte. Kunne du ikke forestille dig et par oliven chinos og et par håndsyede brune herresko? Det kunne du vist godt!

Brun læderjakke fra Ralph Lauren

lækre ralph lauren jakker til mænd

Polo Ralph Lauren / 4995 / Find jakken her

Vi slutter af i den dyre ende med det, jeg ville kalde en ægte læderjakke. Det bliver ikke meget mere maskulint. Læderet har den helt rigtige rå patina og lommerne er placeret helt korrekt i den nederste del af fronten, hvilket bidrager til et mere clean design. Ofte er lommerne placeret ved brystet, hvilket har det med at gøre helhedsindtrykket en smule klodset.

Måske er læderjakken en tand for lun, når temperaturen rammer de +18 grader, men kender vi Danmark ret, er det ikke en realitet, vi bør satse alt for tit på. Jeg er vild med sådan en brun læderjakke. Mere er det ikke at sige til dét. Mojn!

FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?

Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.

Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!