Bolig

10 fede idéer til kontorindretning

inspiration til kontorindretning

Når nu man bruger så meget tid på kontoret, så bør det også spille. Måske spiller dit kontor allerede, men det kan altid blive lidt bedre. Derfor er det tid til 10 fede idéer til kontorindretning, der sætter imponerende standarder. Om ikke andet så i hvert fald efter min mening.

Elegant skrivebord af genbrugt træ

fede idéer til kontorindretning

Designer: Select21 Pris: 6850 Find skrivebordet her

Blandt de vigtigste effekter på et kontor er skrivebordet naturligvis i toppen at finde. Skrivebordet skal der ikke spares på, men det betyder heldigvis ikke, at det ikke kan lade sig gøre at finde et prisvenligt af slagsen, der samtidig er eksklusivt. Det er ovenstående elegante skrivebord af genbrugt træ et super eksempel på. Det ligner en million, men er næsten gratis. Detaljerne med farvede skuffer er betagende, samtidig med at deres praktiske formål er befriende. Der er ikke noget bedre end små skuffer til alle ens dokumenter, gadgets, opladere, notesbøger, kærlighedsbreve og frimærkesamlinger.

Løbebånd til kontoret

fede idéer til kontorindretning

Designer: Office Fitness Pris: 2800 Find løbebåndet her

Måske har det ikke så voldsomt meget at gøre med kontorindretning, men synes alligevel det er en interessant tilføjelse til kontoret. Godt nok fungerer det ikke med førnævnte skrivebord, men ovre i hjørnet af kontoret kunne du snildt have en lille hævet bordplade til laptoppen. Idéen er naturligvis at du skal gå med et par kilometer i timen, mens du fyrer den af på tastaturet. Jeg er forelsket i idéen. Personligt er jeg ofte rastløs, mens jeg sidder og skriver, men ved at bevæge kroppen i et lavt tempo er jeg rimelig sikker på, at rastløsheden affinder sig. Derudover er det jo genialt at kunne forbrænde nogle kalorier, mens man laver skejsere. Lige netop dette løbebånd kan du ikke løbe så hurtigt på, men du kan gå med knap 7 kilometer i timen. Det skulle være rigeligt. Tre timers arbejde og så har du gået et halvmaraton. Arbejder du lige så hurtigt?

Jetson lænestol i brun læder

fede idéer til kontorindretning

Designer: Jetson Pris: 17955 Find lænestolen her

Nej, det er bestemt ikke tiltænkt skrivebordet. Derimod er det tiltænkt kontorets andet hjørne. Du ved, hjørnet hvor du læser en bog, slapper af med laptoppen i skødet eller måske bare får en lur. Jetson lænestolen er fantastisk og man bliver helt sulten af den indbydende brune læder. Prisen er ond, men for helvede hvor er den pengene værd.

Dakota lænestol i cognac læder

fede idéer til kontorindretning

Designer: DUX Pris: 29695 Find lænestolen her

Jeg er nødt til at have to lænestole med på listen over fede idéer til kontorindretningen. Primært fordi jeg ikke kunne bestemme mig, men også fordi begge modeller er hamrende lækre. Her er det Dakota lænestolen i eksklusiv læder, der er som smurt ind i cognac. Man kan smage kvaliteten bare ved at kigge på billedet. Til gengæld kan man også se sin konto skrige af smerte, når der er klikket på købknappen.

Væghængt papirrulle til de gode idéer

fede idéer til kontorindretning

Fundet på Fancy

På kontoret bliver der gerne skabt en helvedes masse idéer. Gode som dårlige. Hvorfor ikke have en lækker og anderledes måde at skrive dem ned på? Udover idéer er papirrullen også et godt værktøj til brainstorming og planlægning af projekter.

En kreativ bogreol til kontoret

fede idéer til kontorindretning

Fundet på Fancy

Uden bøger og poesi bliver du aldrig en person, folk kan li’. Derfor læser du selvfølgelig også en masse. Men hvad gør du af bøgerne? Du samler dem naturligvis på en bogreol, ingen andre nogensinde før har set. Hvad med denne READ bogreol?

Hvis du er interesseret i mere inspiration til bogreoler, finder du intet mindre end 42 forskellige, som du givetvis aldrig har set før.

Kridttavle til alle ugens dage

fede idéer til kontorindretning

Fundet på Fancy

I stedet for blot at have hvide vægge på kontoret, så bør du pynte dem. Det kan være billeder, malerier og amerikanske nummerplader, men det kan også være pynt, der har en praktisk funktion. Her er det en kridttavle med alle ugens dage. Det er et glimrende redskab til at skabe sig et overblik over ens kommende uge, gøremål, møder, huskelister og så fremdeles.

Fototapet med palmestrand

fede idéer til kontorindretning

Find fototapet her

I Danmark er det aldeles sjældent, at man er beskikket med havudsigt. I det hele taget er det sjældent, at kontoret overhovedet har en udsigt.

Hvis kontoret er relativt indelukket er det en glimrende idé at spekulere i fototapet. Eksempelvis sådan en palmestrand. Tro det eller ej, så skaber det en vis ro, når man sidder med computeren og kigger på palmestranden, om end den er fiktiv. Hjernen fanger idéen med idéen. Overvej det. Det behøver ikke være en palmestrand. Der er bogstaveligt talt tusindvis af muligheder.

Orange Interstuhl Silver S262

fede idéer til kontorindretning

Designer: Interstuhl Pris: ca. 30.000 Svær at opstøve

Et eksklusivt skrivebord fortjener en eksklusiv kontorstol. Hvad med verdens fedeste kontorstol? Navnet er Interstuhl S262 og den er designet af stjernearkitekten Hadi Teherani, som bla. har tegnet Dancing Towers og Dockland Office i Hamborg. Han har styr på det der med at tegne.

Grunden til jeg kalder denne kontorstol for verdens fedeste, skyldes naturligvis at jeg selv ejer den. Godt nok er min i sort, men det er også den eneste forskel. Kvaliteten og materialerne er uovertrufne. Ofte fanger jeg mig selv i at sidde og tage på stolen. Føle dens former. Det er tæt på perverst. Jeg vil næsten sige, at det er kontorstolen der kommer så tæt, som det er muligt på lolitadukken.

Orange arkivskab til kontoret

fede idéer til kontorindretning

Designer: Bisley Pris: 1650 Find arkivskabet her

Hvis du er enig i at sådan en orange kontorstol er sagen, kunne du være fræk og modig at kombinere den med et orange arkivskab? Bisleys model er ganske prisvenlig, hvilket næsten også er nødvendigt, når du har smidt 30k på at kunne sidde behageligt.

Efter min mening bør et lækkert kontor være i stand til at give en masse indtryk. Der skal være farver. Der skal være gang i den. Men det skal også hænge sammen. Kontoret skal have en form for abstrakt symmetri. Abstrakt symmetri var noget jeg lige kom på, så jeg er ikke helt sikker på, hvad det betyder, men underbevidstheden insisterer, at det er konkret og beskrivende.

_________

Hvordan ser dit kontor ud?

Send gerne billeder på hey@stayclassy.dk så samler jeg dem til en lækker fotoserie på facebook. Mangler du mere inspiration til kontoret, kan du i øvrigt tage et kig på nogle af verdens fedeste kontorer.

Joen Rude Falsner

Joen Rude Falsner

Monsieur Le Boss
Hej. Det er mig, der er ham der, der er ham, der startede Stayclassy.dk for et par år siden. Kan du li', hva' jeg skriver? Send gerne en virtuel krammer.

1 kommentar

Leave a Response