Den perfekte basisgarderobe

Hvad består en basisgarderobe af? Hvor stor er en basisgarderobe? Er det dyrt at opbygge en basisgarderobe, og har jeg ikke allerede en basisgarderobe? I denne guide har jeg i sinde at besvare alle ovenstående spørgsmål og mere til.

Lad os starte ud med det første spørgsmål, for hvad består en basisgarderobe egentligt af? Er basisgarderoben ikke bare t-shirts, bukser, sko og alt det andet, som er af praktisk nødvendighed? Jo, det er ikke nogen tosset beskrivelse, men spørgsmålet er så bare, om det der allerede hænger i garderoben, giver mening.

For mit vedkommende er basisgarderoben baseret på less is more. Det er også årsagen til, at min basisgarderobe er pretty basic. Til gengæld bygger resten af min garderobe på more is more. Her kan jeg eksempelvis nævne mine syv driving shoes eller min urboks, der foreløbigt tæller seks ure.

En basisgarderobe er den essentielle garderobe. Det du har brug for. T-shirts. Bukser. Sko. Et jakkesæt. En overgangsjakke. Og så videre.

Min guide til den perfekte basisgarderobe er konkret, for den er baseret på min egen. Og hvis jeg skal spørge mig selv, er min egen basisgarderobe ret dope.

For en gangs skyld starter vi bagfra med hvilke accessories, der er nødvendige i en perfekt basisgarderobe. Jep, accessories er en essentiel del af basisgarderoben.

Accessories i basisgarderoben

Og årsagen hertil er naturligvis, at man er nødt til at eje en computertaske, et ur og et par solbriller. Uanset hvad du laver og hvem du er, er computertasken essentiel, og i forhold til uret, ja, så er det mandens vigtigste (og tæt ved eneste) smykke. Derudover har alle brug for at kende tiden ligesom solen skinner hver dag. Også selvom det er overskyet.

Computertasken

basisgarderobe mændI og med computertasken ikke er et par underbukser, skal den heller ikke skiftes ud så tit. Derfor giver det god mening at smide en pæn håndfuld skejsere efter en lækker computertaske. Denne computertaske kunne eksempelvis være fra Uri Minkoff, men jeg har samlet en håndfuld andre her, hvis du måtte mangle yderligt med inspiration.

Uret

Jeg tror efterhånden ikke, at jeg behøver nævne, at en mand på et eller andet tidspunkt bør anskaffe sig et hamrende fornemt ur, men som bekendt er det altid en økonomisk udfordring. Heldigvis findes der billige alternativer til Rolex, AP, Patek og hvad de ellers hedder.

Daniel Wellington er et af alternativerne, hvor følgende model ville være en glimrende løsning på et ur til basisgarderoben.

basisgarderobe mænd

Ure fra Daniel Wellington koster mellem 1000 og 1500 kroner, hvor denne model helt konkret kan anskaffes til 1095. Jeg ejer selv netop denne model, hvor jeg i øvrigt kan fortælle, at jeg har fået en hel del komplimenter. Endda nogen flere, end når jeg har haft mit Breitling ur på.

Perfekte solbriller

basisgarderobe mænd

Jep, det er mig på ovenstående billede, hvor jeg er hoppet i den fine mundering. Det er imidlertid ikke munderingen, det skal handle om, men solbrillerne. Zoomer du ind på mit fjæs, kan du nemlig se et meget flot par, som jeg har været glad for i mere end tre år. Solbrillerne er fra HAN Kjøbenhavn og koster lige nøjagtigt en tusse.

Uanset hvilket par solbriller du vælger, er det vigtigt, at du glade for dem. Lad være med at vælge den billige løsning med et eller andet tarveligt kopiplastik, en gadesælger i Marokko har solgt dig. Quality first, som man siger.

Sko i basisgarderoben

Jeg skal virkeligt holde mig tilbage, lige når det kommer til sko. Jeg har, som jeg lidt løftede sløret for indledningsvist, en stor svaghed for sko, hvorfor jeg snildt kunne argumentere for, at en basisgarderobe burde bestå af seks par.

Men jeg holder mig tilbage, hvorfor jeg vil begrænse mig til, hvad sko i den perfekte basisgarderobe rent faktisk består af.

Et par sneakers

Og meget gerne et par krystalhvide af slagsen. Du bliver aldrig træt af dem, og sådan et par passer bogstaveligt talt til hvilket som helst outfit og hvilke som helst farver.

basisgarderobe mænd

Et eksempel på dette par kunne være denne i øvrigt splinternye model fra svenske Tiger. Til en femmer mindre end 2000 kroner er den ikke nogen billig løsning, men der er heldigvis masser af alternativer at finde.

Klassiske brune brogues

Jeg er sådan set skide ligeglad med, om du er VVS’er og aldrig går i fint tøj. Enhver mand med respekt for sig selv er nødt til at eje et par klassiske brune brogues. Det skal han, da han på et eller andet tidspunkt vil få brug for dem.

basisgarderobe mænd

Skulle du være i tvivl om, hvordan sådan et par ser ud, kan du kigge på ovenstående fantastisk smukke lædersammensætning. Fordelen ved et par klassiske brogues er, at de også kan bruges til jakkesættet, men det punkt kommer vi til længere nede.

Bukser og jeans i basisgarderoben

Det er meget simpelt. En perfekt basisgarderobe består af to par chinos og to par jeans. Og de kan se således ud:

Blå chinos

basisgarderobe mænd

Et par blå chinos er et absolut must i en perfekt basisgarderobe. Jeg går nærmest ikke i andet og det bør du heller ikke.

Beige chinos

basisgarderobe mænd

Et par beige chinos er universelle bukser, du altid vil være glad for at have hængende i klædeskabet. Du kan bruge dem til festen, til sommeroutfittet, til galla, ja, det er lige før, at du kan bruge dem til at fjerne ukrudt.

Klassiske blå jeans

basisgarderobe mænd

Godt nok går jeg efterhånden sjældent i jeans, men enhver herres basisgarderobe er nødt til at inkludere et par klassiske blå jeans, og gerne et slim fit af slagsen. Lige nøjagtigt dette par fra Diesel er et glimrende eksempel på et smukt par.

Sorte jeans

basisgarderobe mænd

Det er svært at sige noget grimt om et par sorte jeans, hvis de altså har den rette pasform og den rette vask. Skulle du være i tvivl, kan du bruge dette par fra Tiger of Sweden som pejlemærke.

Ovenstående fire par bukser udgør tilsammen en perfekt basisgarderobe, hvad angår benklæderne.

T-shirts, skjorter og trøjer i basisgarderoben

Jeg elsker t-shirts og ville formentligt ikke have nogle problemer med at købe mig fattig i dem. Dog er det vigtigt, at vi husker på, at basisgarderoben begrænses så vidt muligt. Derfor er t-shirts heller ikke noget kompliceret afsnit i denne guide.

Den hvide t-shirt

basisgarderobe mænd

Den hvide t-shirts er naturligvis en essentiel del af basisgarderoben. Hav gerne en håndfuld af dem og gerne den samme identiske model. Jeg har eksempelvis tre kopier af denne hvide Samsøe & Samsøe t-shirt, og fordi den sidder så godt på mig, har jeg også valgt den i nogle andre farver. Det bør du også gøre, men find først en model, der passer dig perfekt.

En pæn skjorte

basisgarderobe mænd

Indtil for lige under to år siden gik jeg næsten kun i skjorter. I dag er det den omvendte verden. Faktisk går jeg næsten aldrig i skjorter. Måske er det bare en periode, jeg har, men uanset hvad er jeg kommet til konklusionen, at det ikke er nødvendigt at have 81 forskellige skjorter hængende på garderobestangen. En basisgarderobe behøver derfor heller ikke mere end en enkelt pæn skjorte. Sådan en skjorte kan være blå ligesom denne nydelige model, men den kan såmænd også være hvid. Er du lidt mere skjorteglad end jeg, gør det ikke noget, at basisgarderoben har en af hver.

Den pæne allround trøje

basisgarderobe mænd

Hvis jeg kan slippe for det, har jeg ikke nogen trøje på, men når man bor i Danmark, er det ret svært helt at slippe. Jeg er ikke helt sikker på, hvorfor min betagethed af trøjer ligger på så lille et sted, men det har formentligt noget at gøre med, at jeg altid får det varmt.

Varme eller ej, erkender jeg at have en trøje på ganske ofte, hvor ovenstående hvide striktrøje er et glimrende eksempel på en pæn allround trøje. Den kan haves på til jeans og chinos, om de så er blå, beige, sorte eller grønne.

Hættetrøjen du elsker

basisgarderobe mænd

Der findes ikke noget bedre end en dejlig hættetrøje, som ovenikøbet er pæn at se på. Den er evigt comfy og vælger man en pæn blå model som denne udgave fra edc by Esprit, kan den sågar indgå i et stilet outfit. Jeg har efterhånden en del hættetrøjer hængende i garderoben, men i den perfekte basisgarderobe hænger kun en enkelt.

Jakkesættet i basisgarderoben

Oh yes. I den perfekte basisgarderobe hænger også et jakkesæt, og ved du hvorfor? Du kommer til at bruge det på et eller andet tidspunkt. Måske er det jævntligt og måske er det kun engang om året. Uanset om det så kun er til begravelser, er det en nødvendighed at eje et pænt jakkesæt. Derudover kan du hugge blazeren fra jakkesættet, hvis du har brug for at “sporte” et smart casual outfit.

Når nu der kun skal vælges ét jakkesæt til basisgarderoben, hvilken farve skal det så være? Sort, grå eller blå? For mit vedkommende ville jeg altid vælge et blåt jakkesæt, men hvis du næste aldrig har et jakkesæt på, giver det mest mening at vælge et sort eller gråt. Meeeeeen et blåt jakkesæt er altid flottest.

Du skal ikke fortælle mig, at du ikke godt kunne tænke dig at ligne noget, der minder sådan en flot fyr. Fordelen ved at vælge et blåt jakkesæt er også, at du kan bruge de klassiske brune brogues, som vi talte om tidligere i artiklen. Brune brogues passer i øvrigt også til et gråt jakkesæt. Ender du med at vælge et sort jakkesæt, gør du klogt i også at vælge sorte brogues.

Jakker i basisgarderoben

En basisgarderobe i Danmark kunne sagtens indeholde tre forskellige jakker; sommerjakke, overgangsjakke og vinterjakke. Jeg gider dog ikke levere eksempler på alle tre, hvorfor jeg begrænser mig til at fremhæve følgende nydelige overgangsjakke.

basisgarderobe mænd

Den er fra Levi’s og koster lidt over en tusse. Medmindre vinteren er meget hård kan en overgangsjakke klare sig igennem det meste af året, om ikke andet så i hvert fald for mit vedkommende. Faktisk ejer jeg ikke en vinterjakke og har ikke gjort det i to år.

Sådan ser en perfekt basisgarderobe altså ud i mine øjne. Mere behøver du ikke, og som du kan se på mine fremhævede eksempler, behøver det heller ikke være dyrt.

LÆS NU:

Designertøj – den komplette guide til mænd

FØLGER DU VORES YOUTUBE VLOG?

Vi rejser rundt i hele verden og fyrer den af.

Du er velkommen til at subscribe på YouTube. Her er en smagsprøve!